- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
217

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Grüner Nielsen: Anmälan. 217
kann : eine Verherrlichung der heidnischen Kriegerehre. Die Stel-
lung des Gefolgsmannes zum Gefolgsherrn gibt dem Konflikte die
tiefere Resonanz, erklärt den Gehorsam des Helden und verstärkt
für das Gefühl des Hörers das ausserordentliche an der Antwort.”
3) Crorae gør sig megen Umage for J) at bevise, at Didriks-
sagas Sammenknytning af Bueskytte- og Wielandssagnet har sin
Rod i gammel Tradition, og heri falder hans Anskuelse ganske sam-
men med Heuslers i hans ovennævnte Afhandling. Men selv om
nu denne Formodning er rigtig, er dermed ikke bevist noget om,
at Tellsagnet nødvendigt maa udledes af det sammenknyttede Sagn
(dette antages da heller ikke af Hensier); ti længe før Tellsagnet
blev ti), kendtes Bueskyttesagnet som et selvstændigt Sagn (Saxo,
Hemingssaga osv.). Ogsaa Tells Navne, den skotske Bueskytte
William, har jo tabt ethvert Spor af sin tidligere hypothetiske For-
bindelse med Wieland. —Ifølge Didrikssaga er Bueskytten Wielands
Broder, men paa Markuskorsets Indskrift staar der ikke noget om,
at dets Wilhelm staar i dette nære Slægtskabsforhold til Wieland,
derimod bruges det ubestemte Udtryk "ex”, hvormed vi maa tænke
paa et Nedstamningsforhold i egentlig eller overført Betydning.
Der er altsaa intet der tyder paa Identitet.
Saaledes ser vi, at hverken selve Korsets Indskrift eller ydre
Grunde giver nogen Anledning til at formode, at Korsets ”Wille-
helm” har det mindste at gøre med den sagnagtige Bueskytte.
Tilbage staar da den Mulighed, at"Willehelm" er en historisk
Person. Vi kan nu enten tænke os, som før nævnt, at Wilhelm
ex Wylaendis har rejst Korset i Anledning af Markusfesten, eller
ogsaa er Sammenhængen blot, den, saaledes som et af de stedlige
Sagn antyder, at Wilhelm paa den angivne Dag blev myrdet, dér
hvor nu Korset staar.
Vi er hidtil gaaet ud fra den Forudsætning, at Cromes Læs-
ning af Korsets Indskrift er rigtig, Vi maa dog vel erindre, at
vi her ikke helt har sikker Grund under Fødderne. Læsningen af
Indskriftens første Ord: Willehelm er sikker nok, og at denne
Willehelm har været Smed, derom vidner tilstrækkeligt de ind-
hugne Afrids af Smederedskaberne Hammer og Tang. Meget van-
skelig at læse er derimod de to følgende Ord, der af Crome tydes
som ex Wylaendis, og det er ikke umuligt, at det sidste Navn
maa læses anderledes og saaledes slet ikke har noget med Wie-
land at gøre. En Støtte for Rigtigheden af Cromes Læsning vilde
det ganske vist være, om Figuren paa den ene Korsarm virkelig,
saaledes som Crome mener, forestiller en Fuglevinge (!), ti heri
kunde ses en Hentydning til Wielands Flugt; men det ligger
dog vist nærmest (i Tilknytning til de andre afridsede Smedered-
skaber) at antage Figuren for en Ambolt.
Det vilde i høj Grad være ønskeligt, om Markuskorsets Ind-
’) i Tilknytning til Wadsteins Afhandling "The Clermont runic cas
ket” Upsala 1900.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free