Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
f
Bj. M. Olsen: Vers af Arnórr jarlaskáld.
verja og sækja (som bægge styres af gprr og forbindes ved
ok — således også KG.). Det har samme betydning som
om der stod (mefr) geði fræknu. I den prosaiske ordfølge
burde det måske stilles enten foran at verja eller allersidst,
efter sækja, da det hører til bægge verber.
II.
Et andet vers af Arnórr — Icel. Sagas I s. 31, Orkn.
32—33, Flat. II s. 405 — lyder i Icel. Sagas som følger:
”Endr hygg ek Karli kendu
kyndum jöfur brynju,
land vara lofdungs kundar
laust, fyrir Býrnes austan:
fimm snekkjum réd frammi
fiugstyggr vid hug dyggvan
rausnarmactr at ræsis
reiâr ellefu skeMum”.
Det sidste halvvers er gennemsigtigt og giver ikke an-
ledning til bemærkninger. Det første halvvers er derimod i
denne form åbenbart forvansket. Det falder straks i öjnene,
at der mangler et objekt til kendu, at brynju ligesom svæ-
ver i luften, og endelig, at kyndum er uforståeligt i denne
forbindelse. I erkendelse heraf har Konr. Gislason, som be-
handler verset i Nj. II s. 200 fgg., foreslået at optage Svb.
Egilssons rettelse kynjum for kyndum samt at skrive alf at
for jöfur. Med hensyn til kynjum henviser han til et sted
hos Óttarr svarti (Fms. X I s. 186) og tilfojer: ”Ti kunde
det ikke nok vække forbauselse, at Torfinn angriber 11 skeiðr
med 5 snekkjur og dog vinder en afgörende sejr?” Yed
rettelsen alf at slår han to fluer med et smæk, idet han dels
vinder et objekt til kendu — nemlig sætningen at land lofå-
ungs kundar (eller kindar, som det står i andre håndskrif-
ter) vasa laust — dels et hovedord til bestemmelsesordet
brynju. Han forbinder: Hykk brynju alf (o: J>órfinn) kendu
Karli kynjum, endr fyrir austan Byrnes, at land lofctungs
kindar (el. kundar, o: J>órfhms) vasa laust”.
Det må indrömmes, at halvverset, således fortolket, giver
en fortræffelig mening. Og dog står det klart for mig, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
