- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
293

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bj. M. Olsen: Vers af Arnórr jarlaskáld. 293
2. pers. piur. præs. ind. af skilja og her udgör en sætning
for sig (”intelligitis”), kan trygt forbigås. Svb. Egilsson op-
fatter det som neutr. af adj. skilinn brugt som adv. og over-
sætter ”accurate, diligenter, magno studio”. Men det er tvivl-
somt om skilit, nogensinde har haft denne betydning; på andre
steder, hvor det forekommer, betegner det omtrent det sam-
me som glöggliga, glöggt (klart, tydelig, forståelig) og bruges
i regelen som bibestemmelse til et verbum af betydningen
’at tale’ eller ’høre’, ’få efterretning om’. I nyisl. bruges
skilmerkilega omtrent i samme betydning. I denne forbin-
delse, hvor der er tale om et angreb, synes et adverbium
skilit ikke at passe.
I sin afhandling om helrim s. 50—51 behandler Konr.
Gislason et andet (halv)vers af Arnórr, opbevaret i Skåld-
skaparmál (Sn. E. I s. 316. II s. 313 og 526), som begyn-
der således:
Ungr skjgldungr stigr aldri
jafnmildr á vidi skildan.
Læsemåden skildan er med rette indsat af KG. i overens-
stemmelse med Upsala-håndskriftet, som har: ”iammilldr a
vip skilldanv. Men når han tror, at skildan er partic. præt.
af skilja (altså = skiltan), tror jeg ikke, han har ret. For
det første plejer Upsala-håndskriftet at gengive lydforbindel-
sen It ved lp og ikke ved Id (f. eks. Sn. E. II s. 25113 og
25124: skilpo; 25116: tolpu] 25015: fiolpinn o. s. v.), hvorimod
Ud er den sædvanlige gengivelse af Id (Sn. E. II s. 25218
og 25235: skioIldy 2581: holldi, 2602°: molldv, 26017: avild,
260*7: gvllalldr o. s. v.). Og for det andet synes skilitr,
partic. af skilja, ikke at være noget naturligt epitet til vifrr,
der her sikkert, som KG. mener, betyder ’et skib’. Det skal
i følge KG. betegne skibet som ”(ikke dannet af et enkelt
hele, som f. eks. en eneste træstamme, men) bestående af
skarpt adskilte —skarpt begrænsede (endskönt sammenfójede)
dele”. Denne tolkning er, forekommer det mig, altfor søgt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free