- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
295

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bj. M. Olsen: Vers af Arnórr jarlaskáld. 295
bægge parter ved denne lejlighed bandt deres skibe sammen,
og det er derfor givet, at forfatteren til Jarla saga ikke har
opfattet ”skilif på denne måde.
Når man betænker, at Arnórr på et andet sted bruger
skildr, partic. af skilda, som epitet til et skib, vil man være
tilböjelig til at antage, at det samme epitet også foreligger
her, med andre ord, at ”skilit7
1 er en fejl for skild. For-
vanskningen er let forklarlig. En afskriver har i det ham
foreliggende skild ment at se en participialform af skilja —
nom. og acc. piur. neutr. af participiet skrives jo snart ski-
lift {skilit), snart skilft (eller endogså skild) — og i god tro
ombyttet det med den form af participiet, som han ellers
plejede at bruge {skilit).
Med hensyn til linjerimet bemærkes, at det her som så
ofte ellers ikke medtager rimstavelsens hele udlyd (jfr KG.
Efterl. skr. II s. 60. Oldn. verslære § 58, 1). Denne om-
stændighed har måske været medvirkende ved forvanskningen
af skild til ”sk ilif.
Gudbr. Vigfússon har gjort ret i at foretrække læse-
måderne åmu i 3. og ófthgrft i 4. verslinje for de tilsvarende
åbenbart forvanskede læsemåder i Flat. Çaumu" og "od bordv).
Med hensyn til åmu bemærkes, at adjektivet ámr, ’mörk
(blålig?) af farve’ forekommer ikke blot her og på det af
GY. anf. st. (Bisk. I 411), men også Heidarv. Kålundsudg.
s. 8310 (= ísl. II s. 351) i et vers af |>orbjörn Brúnason,
og vistnok også i det opbevarede fragment af Hafgerdinga
drápa ísl. I s. 320 {åmra fjalla). Jættebenævnelsen Åmr
(Sn. E. I s. 550) — hvortil femin. Åma, jættekvinde, og
det afledede Åmgerftr, d. s. — er vist ikke andet end det
substantiverede adjektiv (jfr. også Amsvartnir).
Det sidste halvvers — som skildrer fjærnkampen med
buer {strengir gullu) og pile (broddr flo) — giver ikke an-
ledning til nogen bemærkning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0303.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free