- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
312

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

B12 Schütte: Anmälan.
kimbr. Halvø og Ptol.s Saxer på selve Halvøen synes stedfæstede
uafhængig af hinanden; alligevel stemmer de to Stedfæst over-
måde vel. [Alt dette er Observationer, udførte på den romerske
Flådes store Vesterhavstogt, der omtales på Ankyra-Mindesmærket.
Gr. S.].
§ 5. Den romershe Synshreses Ukendtzone mod N: Norge.
210. Plinius, Naturalis Historia IV, 96, omtaler den uhyre Bugt
Kodan, hvis Yderpunkter er på den ene Side Mons Saevo, p. d. a.
”Kimbrernes Landtunge”; den indeslutter bl. a. Øen Skadinavia,
som er så stor, at Folket Hilleviones med 400 Fylker (pagi) kun
fylder en Del af den. 212. Saevo = Bygens Klinter? 213. Hille-
viones sikkert = Ptol.s Ailouaiones [Tacitus’ Helvaeones]. Skulde
en slig Konfusion ej kunne ske ved et mangelfuldt konstrueret
Kort? Efter alt at dømme er der ej Grund til at tro, at et Nord-
europas-Kort efter videnskabelige Grundsæt fandtes før Marinus’
Tid [dog jfr. mine Noter s. 325! G. S.]. Man har sat Saevo “ Høj-
derne på Norges Sydkyst [og Såfve Herred i Sverrig, G. S.], så
at Kodan skulde svare til hele Østersøen. Men herved ignorerer
man helt Plin.s Sprogbrug og tiltroer de Gamle en geogr. Opda-
gelse, der næppe var kendt i Vesteuropa før Alfred d. Stores Tid.
Faktisk fremgår af Plin.s Ord og af Udtrykket ”Øen Skadinavia”,
at de Gamle var helt uvidende om, at Østersøen er et Indhav.
§ 6. Den hjemlige Synshres i Tid og Sted. 144. M. h. t.
Socialforhold etc. bør vi mærke os den Overlegenhed, hvormed de
hjemlige Sagn affærdiges af dem, der skriver om Forfatnings-
Historie (vedr. Spørgsmålet, om Anglerne havde Konger før Land-
namstiden). Merkja’s Dynasti kan fra den ældste hist. Tid med
få Afbrydelser følges tilbage til første Del af 4. Årh. 153. Ved
Undersøgelsen (af Socialforhold i den ags. Landnamstid) må vor
bedste Vejledning klarlig findes i de ags. Sagn, der rører denne
Tid. Disse må dog udfyldes fra det langt rigere Forråd, der fin-
des i oldskandinav. Kilder; for det er klart fra Beovulf og Vidsid,
at Anglerne var i intimt Samkvem med Folkene ved Østersøen.
Slige Vidner bør (vedr. d. ags. Landnamstid) utvivlsomt foretræk-
kes for Tacitus og andre tidligere Romere. Disses Tidcentrum
ligger nemlig flere Århundreder forud for den ags. Landnamstid,
og deres Stedcentrum ligger langt udenfor det ags. Hjemland,
[som i romersk Synskres tilhører Yderzonen, jfr. § 3J.
§ 7. Den fastlandsaxiske og angelsaxiske Synskres i ældre
Tid. Samfærdselen sker under primitive Forhold i Reglen let-
tere ad Søvej end ad Landvej. 93. År 286 noteres det første
saxiske Indfald i Gallien; kort efter År 300 hærger Eruler i sam-
me Egne (114 = Nordsvaber?). 91. I 4. 5. Årh. sés Saxer stadig
som Vikinger, foruroligende de vestlige Have (95 tit sammen m.
Eruler), og i første Del af 5. Årh. kaldtes de særlig udsatte Ky-
ster af Gallien og Britannien ligefrem ”litora Saxonica”. 19. Iflg.
Prokop gjorde en stor anglisk Flåde fra Britannien Angreb på

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free