- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
313

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schütte: Anmälan. 313
Varnerne ved Rinen c. 540. 6 8 . Om Forbindelse e r . Gallien i
denne Tid vidner Omlyden i ags. Persa, Embenum = Paris, Amiens;
dog er dens Indtræden vel næppe ældre end 6. Årh. 18. Fast-
landske Personer fra før Midten af 6. Årh. optræder ret tit i ags.
Digte, [Vidsid: 3. Årh. Eastgota, Unven, 4. Årh. Eormanric,
Gifica], 5. Årh. Ætla, Gnþhere etc., [og Vids. kender de førslavi-
ske Kyststammer uden Afbrydelse helt hen til Østersøens Øst-
hjørne samt skandinaviske Stammer helt op til Trønderne. G. S.j.
Personer fra Danmark—
Sverrig er såre stærkt afhjemlede; muligt
er dog, at den os foreliggende Statistik er vildledende, da en ufor-
holdsmæssig stor Del indeholdes i det ene Digt Beovulf.
§ 8. Denfastlandsaxiske og angelsaxiske SynsJcres i yngre
Tid. 91. Hos Beda og mere end 200 År forud høres ej mere
om Fastlandsaxerne som Søfarere, 19. efter 6. Årh. do. ej mere-
om Angelsaxerne. Edvin erobrer Øerne Angelsey og Man (Beda
II, 9); hans Familie flyer til søs til Kent (II, 20); Ecgfrid gør
Indfald i Irland (IV, 24). Men det synes rene Undtagelser. Beda,
Komment. t. 4. Kongernes Bog XX. 9, omtaler Midnatssolen på
Øen Thyle hins. Britannien, i Skytiens yderste Udkant, der stad-
fæstes rigelig ”både ved de Gamle og ved Hjemmelsraænd fra vor
egen Tid, der kommer fra hineEgne”; men disse Hjemmelsmænd
kan ligeså godt være Friser el.Pikter som Ags. 18. I ags.Digte
optræder ingen nord. Konger efter Hrolf Krake og Adils, dvs. eft.
første Del af 6. Årh. 213. Først d. 9. Årh. udvider atter den ags.
Synskres til nord. Egne, idet det bringer Kundskaben om, at
Østersøen er et Indhav. 19. Det ags. Hovedsamkvem eft. 6. Årh.
gik over Kanalen; talrige Rejser til Fastlandet ske ad denne Vej.
17. Talrige Smykker af frank. Type er fundne i England, især
mod Syd, mærk særlig Diskus-Formen, Fugle-Formen og Stråle-
Hovedet; talrige små frank. Guldmønter, men næsten alle af et
Præg, som først indførtes efter År 576. En Hovedkilde til Sam-
kvem mel. England og Fastlandet var utvivlsomt Slavehandlen.
Den velkendte Historie om Pave Gregor (Beda II, 1) viser, at
Slaver fra England var tilfals i Rom før 592. Beda II, 3 omtaler
London som en stor Stævneplads for Købmænd, der kom did fra
Land og Sø; og at de ialfald delvis diddroges af Slavehandlen, sés
af Historien om den frisiske Købmand IV, 22. Slaveudførsel til
Fastlandet forbødes i Ines Lov c. II; det galdt dog vel kun Sla-
ver af Ejerens egen Nationalitet. Vihtreds Love omtaler Slaveri
som Tyvestraf. Handlen var meget lønnende, for en Slave kostede
i England på lues tid kun 60 Shilling, dvs. vel 1 Pund Sølv, men
på Fastlandet fra 20 til 30—36 Guld*Solidi, dvs. vel fra 3 til 6
Pund Sølv. — Ret langt sydpå udstraktes den ags. Synskres dog
ikke. I ags. Digte er der meget få Minder om Personer eller Til-
dragelser fra Fastlandet i 6. Årh. (Vids.: Ælfvine i Italien, Þeod-
ric i Frankrig).
§ 9. Friserne som Fastlandsaxernes Arvetagere i Sø-Sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free