- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
314

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

314 Schütte: Anmälan.
færdselen. [Friser tjente i den romerske Marine. G. S.]. 95. Fri-
ser omtales mærkelig nok aldrig bl. ode Stammer, der angreb Ro-
merriget til Søs og oLands i 4. 5. Årh., omtales overh. sjælden i
Tiden næst efter 2. Arh. Derimod fra Enden af 6. Årh. omtales
de stadig, og afløser siden 7. Årh. Fastlandsaxerne som Søfarere.
93. Deres Konge Radbod hersker fra Helgoland til Rinen om ej
længer. Friserkøbmænd nævnes i England i Forb. m. Slavehand-
len; de var sagtens Hovedkanalen for Samkvemmet mel. Nord- og
Vesteuropa i den Tid. Endnu i 9. Årh. er Friserne Foregangs-
mænd på Søvejen; Kong Alfred bruger dem i sin Marine. — Da
Friserne forsvinder under den saxiske Sø-Æra, og da den sax. Sø-
Æra hører op, så såre den frisiske tager fat, — da endvidere Pro-
kop nævner Friser i England i st. f. Saxer, og da Friserne taler
det Mål, der af alle står nærmest ved Angelsaxisk, er det troligt,
at der foreligger en Slags Forvexling mellem de to Folk. 102.
Østfriserne langs den sax. Kyst er måske simpelthen Saxer og an-
dre Stammer, der politisk har sluttet sig til det fris. Samfund.
B. K la ssific erin g e n a f de gam le G erm ani.
[I B og C ordner jeg de forskellige Klasser Vidnesbyrd så-
ledes: a) Historie & gammel Geografi, b) Sagn, c) nuværende Sted-
fæste, d) Sprog, e) Kultur, Religion etc.].
§ 10. Ingve-Sønner.
a) 207 ff. Tacitus, Germ. c. 2: Inguaeones ”nærmest Oceanet”.
Plinius, Nat. Hist. IV, 96: Ingu. — Kimbrer, Teutoner, Chauker;
{Teutoner sættes af Mela III, 31 på Scadinavia). 296. Har vi Ret
i at Kimbrer-Teutoner levede ved Limfjorden, skulde vi vente, at
deres Forbindelse gik mod de danske Øer, (260 der hos Ptol. kal-
des Skandiai). Chauker bo derimod ganske isoleret herfra. 233.
En geogr. Frasprængning af Chaukerne kan naturligvis tænkes
skét ved Udvandring, —o faktisk er det troligt, at en god Del
Stød mod Vest skete i Århundrederne lige før Kristus —; men
her kan ej nås udover Gisninger. 296 (forts.). Overh. synes det
troligt, at Medregningen af Kimbr. Teut. Chauker blandt Ingu.
skyldes en Gisning af Plin., grundet på en Ytring som den hos
Tac., at Ingu. var Stammer ved Havet. 221. Frank. Folkestam-
tavle: Ingos Sønner = de tyske Indlandsstammer. Dette er rent
misforstået; Forf., der menes at have været en Franker, erindrede
rigtig sit eget Folks Afstamning fra Istio, men Nabogruppernes
Stamfædre Ingo og Erinin blandede han sammen.
b) 230. Ags. Runekvad: Ing blev først sét hos Østdaner,
gik derefter østpå over Voven. Beovulf: Ingvine helt enstydigt
med Daner alias Skjoldunger. Saxe: Unguinus dvs. Yngvin, Konge
over Gøter (NB. Ættestamfader! G. S.]; den svenske Kongeæt
kaldtes Ynglinger og hvert enkelt Medlem Yngve el. Ingune; den
norske Kongeæt hævdede at stamme fra Ynglingerne. 296. Der-
imod hos Chauker og andre Vesterhavsstammer ikke Spor af Ing.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free