- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
319

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schütte: Anmälan. 319
d) 142. Torsbjærg-Runeindskrifteo, deraf nogle sættes i 3. Årh.,
af andre i l:ste Hælft af 5. Årh., har (Waj?)emåriz med Lyd-
ændringen é z> a, der sker tidlig i Ags. og meget senere i Fran-
kisk (samt slet ikke i Gotisk). Den tidligere Afhjemling viser alt-
så, at Sproget ikke er frank. el. gotisk; men om det er Anglo-
frisisk el. Nordisk, afgøres ej. Overhovedet kan vi ej vente noget
klart Svar så tidlig, da de særlig anglofris. Lydmærker først ud-
vikler sig siden 6—7. Årh. — 124. Derimod dansk Uffe-Vermund
(der sikkert ej er sildig indført udenfra), giver virkelig Svar: nord.
Sprogpræg vilde kræve [Ubbe], Vårmund, jfr. Vårmundr i Lang-
fedgatal ; Vermund er typisk anglofris. — 63. Af det Anglofri-
siskes to Hovedgrupper, Angelsaxisk og Frisisk, står den først-
nævnte nærmest ved Nordisk (hertil Oversigtstavle). 33. I Navne-
Elementerne røber de gamle merkiske Kongenavne såvel som de
vestsaxiske en arkaisk Type. [Dvs. de afviger fra den i England
aim. herskende Navnetype, som er mere i Slægt med den saxisk-
tyske. Danekongen Alevihs Navn optages blandt Merkja-Fyrsterne
(jfr. 151). Med Freavine jfr. Skjoldung-Prinsessen Freavaru. Med
Lindisfarernes Queldgils jfr. nord. Kveldulfr, med østangl. Hrod-
mund jfr. det hos Skjoldunger og Geater yndede Element hrod-.
G. S.]. Jfr. ovenfor om de iiitiske Navne Hengest og Hors.
e) 301. Intet peger på, at der udover det geogr. Naboskab
var noget nært Bånd mel. Angler og Saxer. De sax. Tilknytnin-
ger går mod V, de angl. mod 0. Sagn og Religion knytter klar-
lig Ånglerne til Stammerne ved Østersøen. 108. Den hos Tac.
fremtrædende nære Forbindelse mel. Angler og Varner stadfæstes
næsten 1000 År senere ved deres fælles Lovbog. 302. Særlig nær
knyttes Anglerne til Sjælland. I England synes Anglerne at have
gjort sig til Herskere over et mangefold talrigere Element af
Saxer. Kun i Essex synes der at have holdt sig et indfødt saxisk
Fyrstehus. Men Følgen af Saxernes numeriske Overvægt var, at
Landets Hovedpræg blev saxisk (jfr. 86 om det saxiske Social-
system, der hersker også i de angliske Riger), medens Anglerne
skrumpede ind til et militært Aristokrati.
§ 15. Saxer.
a) 203. Ptol. sætter Saxerne ”på Nakken af den kimbriske
Halvø”. Det sættes sædv. => Holsten, dog næppe med Rette. At
Saxer senere bo i Holsten, er sandt nok, men næppe afgørende.
(90. Hos Beda og Widukind sés Saxerne historisk i Fremtrængen
mod S og V over Nordtyskland). Holsten må på Ptol.s Tid have
været indtaget af Nordsvaber, se § 16. Ptol. nævner 3 saxiske
Øer, som må være de såkaldt nordfrisiske Øer vestenfor Sønder-
jylland; herindenfor må Saxerne tænkes (jfr. d).
b) 202. Saxe I, p. 51 : en dansk Konge Helge udjog Saxerne af
Jylland [og indsatte Jarlerne Eyr, Ler og Heska; Eyr repræsen-
terer if. Bugge Eidergrænsen. G. S.J.
c) 100. Siebs mener, at Amrum (en af ovennævnte saxiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free