Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Schütte: Anmälan.
Øer, ældre Ambrum) er koloniseret fra det østfrisiske Ammerland
ved Weseren, ældre Ambria. Snarere er Ambria en saxisk Koloni
fra Amrum. [Jfr. Ambronerne, der ledsagede Kimbrer og Teuto-
ner, endvidere Ombrones v. S. af Yarini og Frugundiones Ptol.,
Ymbrer v. S. af Syeger Vidsid, endelig Ambrones? = Aldsaxones
hos Nennius. G. S. Chadwick 56 tyder Ambrones som Hymbro-
nenses = (Nord)humbrer].
d) 99. Indbyggerne på Øerne Amrum, Föhr, Sild taler et
Mål, som af Sprogforskningen kaldes ”frisisk”, men som af dem
selv ikke kaldes således, medens derimod Indb. på den overforlig-
gende Kyst faktisk kalder sig og deres Sprog frisiske. Der er ej
heller historiske Vidnesbyrd om nøje Forbindelse mellem de nævnte
Øer og Friserne. Efter den aim. Mening hos de Forskere, der
har drøftet Sagen, må dette Mål gå direkte tilbage til Saxerne.
98. Fastlandsaxernes Mål er ganske vist i sin historiske Fremtræ-
den afgjort tysk, men på deres Østgrænse i Schwabengau levede
endnu i historisk Tid et anglofris. Mål, og i det oldsax. Digt He-
liand samt andensteds sés talrige Spor af et tilbagevigende anglo-
fris. Element [ligesom Holsten og Østhannover har talrige Sted-
navne med anglofris. Sprogform, f. Ex. Celle, ældre Kielle = Kilde.
G. S.]. Uden Tvivl er Saxernes opr. anglofris. Sprog blevet op-
slugt, idet de erobrende spredte sig over et vidt Område og så-
ledes kom i Mindretal overfor de undertvungne tyske Indbyggere.
e) 298. Saxe siger efter Fortællingen om, hvordan Helge
udjog Saxerne af Jylland: "Han gav den Lov, at i Saxland Fri-
manden og den Frigivne skulde have samme Mandebod”. Dette
er netop det typiske Grundtræk, hvormed Britanniens angelsax.
Socialsystem adskilte sig fra det fastlandske og NB. også fra det
kentisk-jyske. Således bliver det sandsynligt, at det omtalte Sagn
virkelig grunder sig på historiske Minder. 102. Hos de i Histo-
rien kendte Fastlandsaxer findes dette System ikke længer. Der-
imod findes den Særegenhed, at de ikke havde Konger. Herved
adskiller de sig fra Daner, Jyder, Angler, Varner, såvelsom fra
Nordsveber og Friser, 308 derimod genfindes den kongeløse Re-
geringsform if. romerske Kilder hos en hel Del nordvesttyske Stam-
mer, 319 muligvis som Følge af gallisk Indflydelse. [NB. Vest-
tyskernes Stammenavne adskiller sig i Bygningsmåden skarpt fra
deres nærmeste Frænders og slutter sig nøje til den galliske Type.
G. S.]. 102. If. Hucbald, Vita S. Lebuini, styredes Saxerne af et
kåret Tolvmandsråd, som mødtes årlig i Marklo ved Weseren.
59. Østsaxerne i England afleder ikke som Anglerne og de ken-
tiske Jyder deres Fyreteæt fra Voden, men derimod fra Seaxneat
= den fastlandsax. Gud Saxnot. 60. Når den vestsax. Fyrsteæt
afleder sig fra Voden, synes det at modsige det hos Østsaxerne
fremtrædende Forhold; men Modsigelsen opløser sig, idet vi sér,
at den vestsax. Fyrsteæt (hvoriblandt Freavine, Vig) faktisk hæv-
dede at høre sammen med den angliske i Bernikja. 174. Hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
