Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Schütte: Anmälan.
c) 137. Stednavnet Schwabstedt i Sydvestslesvig nær Eideren
kan måske minde om Svebernes gamle Nordgrænse. 115. Schwa-
bengau v. S. af Engilin, Werenofeld og Frisonofeld nær Merseburg
er utvivlsomt en sekundær Bosættelse, 6. Årh. [jfr. Sveber-Vand-
ringen. G. S.]. 100. Ligeså Sveberne nær Antwerpen V. S. af Friser.
d) 96. De Sveber, der boede ved Kysten, må have talt en
Kystdialekt —Anglofrisisk, og denne Forhåndsslutning stadfæstes
fuldkommen af Sprogrester fra Schwabengaus Omegn (Navne hos
Krønikeskriveren Thietmar af Merseburg og i Merseburg Dødebog).
e) 97. At der her længe holdt sig en særskilt Nationalitet,
fremgår af Widukinds Ord I, 14, if. hvilke Indbyggerne af Schwa-
bengau endnu på hans Tid havde andre Love end Saxerne.
§ 17. Friser.
a) 95. Eomerske Kilder sætter Friserne i Kystlandet mellem
Ein og Ems, Chaukerne østenfor Ems (mellem Friserne og Sveber-
Saxer). 93. I Frisernes Lov (c. 9. Årh.) er deres Folk delt i tre
Grupper. Den vestlige kuedes af Frankerne under Pipin 689, den
midterste af Karl Martel 734; den østlige holdt sig uafhængig til
Karl denoStores Tid. 256. En stor frisisk Nationalhelligdom fin-
des i 8. Årh. på Øen Helgoland. 94. Fra 12, Årh. finder vi Fri-
ser i Vestslesvig. Det formodes i Almindelighed, at denne Bosæt-
telse skete mellem 9. og 11. Årh. Men det er neppe troligt, at
den skete i 9. Årh., mens Danerne herskede på Søen, og var den
skét senere, vilde vel Saxe have vidst derom. Endvidere omtaler
Kejser Hlothar c. 850 et Blandingsfolk af Saxer og Friser ved
Grænsen mellem Normanner og Obotriter, dvs. i. Holstens Nabolag.
Derfor synes det, som om den frisiske Vandring østpå ej skete
senere end 8. Årh.; sandsynligvis skete den, efterat Saxerne havde
ophørt at være et søfarende Folk. 102. Det er ej utænkeligt, at
Østfriserne langs Saxlands Kyst simpelthen er Saxer [og Chauker.
G. S.], der politisk har sluttet sig til det frisiske Samfund. 95.
Samtidig med deres Vandring østpå spredte Friserne sig sydpå i
Marskegnene indenfor det gamle romerske Eige lige indtil Schelde,
hvor der endnu findes frisiske Spor i Stedsnavnene.
b) 94. Saxe p. 249 fortæller, at Jyllands Kyster hærgedes
af en frisisk Høvding Ubbe, som senere trådte i Harald Hilde-
tands Tjeneste. Det synes at tyde på en Vandring af Friser nord-
på ikke senere end 8. Årh.
c) 101. 115. Om det sekundære Frisonofeld ved Tyringen
se § 16 c).
d) 63. Frisisk er Angelsaxiskens nærmeste Frænde. Det
står noget fjærnere fra Nordisk, end Ags. gør. 67. Den påfal-
dende Overensstemmelse mellem Frisisk og det kentiske "Jysk"
skriver sig først fra Tiden c. 400 År efter det ags. Landnam i
Britannien; hvis der er nogen Sammenhæng, skyldes den det liv-
lige Samkvem mellem Kent og Nederlandene i en senere Periode.
e) 102. Friserne stod fra gammel Tid under Konger, modsat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
