Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schütte: Anmälan. 323
Saxerne. 296. Hos Friser og Chauker findes ikke Spor af Nerthus-
Dyrkelse. 256. Friserne dyrkede på Helgoland en Gud Fosite.
[nøjagtigere Forsete, "Præsidenten” ved Rets-Tinget. Jfr. Mars
Tingsus hos Tvianterne fra det frisiske Landskab Twente. Friser-
nes udprægede Sans for Retslivet er velkendt. Tacitus, Germania
c. 35, fremhæver Retssans som et Særkende for Frisernes Naboer
Chaukerne. G. S.].
Allerede næsten tre Kvartsekler har den hjemlige Etnologi
været Genstand for mere eller mindre udtrykkeligt Fagstudium
hos Englændernes Stammefrænder på Fastlandet. Den hjemlige
Synskres drøftedes 1834 af N. M. Petersen i hans "Haandbog i den
gammelnordiske Geographi". Det historisk-geografiske Kildemate-
riale samledes af Zeuss 1837 og undersøgtes siden videre af Mül-
lenhoff, Wietersheim, Dahn, Bremer, Much, Herman Møller o. a.
Sagnenes etniske Indhold drøftedes af Wilhelm Müller, Heinzel,
Matthaei, V. Rydberg, Axel Kock, Fahlbeck, Knut Stjerna, Gud-
brandr Vigfusson, P. A. Munch, Sophus Bugge, Axel Olrik o. a.
Resultaterne fra Arkæologien søgtes frugtbargjort af Kossina samt
søgtes ved Resultater fra Geologi, Plantegeografi, Antropologi og
Stednavneforskning yderligere kontrolleret af Andreas Hansen.
Under alt dette Arbejde, der endda hyppig har taget Sigte
på angelsaxiske Forhold, har man så at sige intet hørt fra Eng-
land. Hvor passiv den engelske Forskning har forholdt sig på den
hjemlige Etnologis Felt, fremgår tydelig nok af Mr. Chadwicks
Yærk, thi blandt lange Rækker af citerede Yærker søger man
næsten forgæves efter et engelsk, og Mr. Chadwick må selv på-
pege den "neglect”, som de engelske Forfatningshistorikere har
vist overfor den gamle Sagnoverleverings Vidnesbyrd.
Så meget des mærkeligere og prisværdigere er det derfor,
når Mr. Chadwick har kunnet præstere et Yærk som nærværende.
Har den engelske Forskning i dette Kapitel ladet vente længe på
sig, så har den nu til Gengæld vist, at når den for Alvor vilde,
var den alligevel ikke tabt bag af en Vogn. Faktisk er nemlig
Englands nationale Etnologi gennem dette Værk i ét Spring kom-
men op på Højde med det bedste, der præsteres i Nabolandene.
Mr. Chadwicks Værk indeholder egentlig langt mere, end
det på Titlen lover. Det lover at fortælle os om den engelske
Nation, men Størstedelen af dets Kapitler kan mere eller mindre
direkte indgå i en Etnologi for vor samlede Folkegruppe. Jfr.
Axel Olrik, "Episke love i Gote-ættens oldsagn", Danske Studier
1907, S. 193; Olrik fremhæver Chadwicks Grundighed og Ædrue-
lighed i Kritiken af de engelske Overleveringer, men finder hans
Kritik mindre tilfredsstillende ved de fastlandske.
Samfærdskresens og Synskresens Vigtighed som Ramme for
etnologisk Forskning har Mr. Chadwick klart Øje for, således som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
