Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Schütte: Anmälan.
Hrodvulf. Jyder: Hengest, Hors (samt (H)rowena?). Østangler:
Hrodmund, Hryp. Ældre Runeindskrifter: Wolþuþewaz, (Waj?)e-
mariz. Bornholmsk Stamfader Yesete. Skånsk Kæmpe Yesete =
Visti, endnu et yndet Navn i Jylland. Eruler: Visund kaldet Van-
dalhari. Amleds Fader: Ør-Vendel. Yendler: Vulfgar. Jyder:
Yitta, Vecta, Vihtgils, Yihtræd; dito på Wight: Yihtgar. Jysk
Jarl: Vçttr (Ynglinga Saga; jfr. sjællandsk Stednavn Vetterslev).
Yoinger: Yald. Lindisfarer: Yinta. Ge-Yisser: Yig. Merkjer: Ya-
þolgeat, Yaga, Yihtlæg, Yærmund. Det saxisk-nordvesttyske Om-
råde med Nabolag indeholder særlig hyppig Staven S : Saxer, Sua-
riner, Sigulones (= Secger, Syeger), Sabalingier (dog måske Fejl-
læsning for Sigulones Abalingioi), Sveber, Semnoner, Silinger, Si-
diner, Sugambrer, Salier, Sturier. Dertil svarer den overvældende
Masse Personnavne på S. Østsaxer: efter Landnammet fast Ætte-
stavrim S, især Sæ og Sig. Hos Saxe bærer Saxerne overvejende
Navne på S: Sverting, Sigvar(d), Sigerik, Sigfrid; hertil Aleman-
neren Skate. Syeger: Sæferd (vel = Secger: Sigeferd). Moerer
(— Maurunger) : Sigfrid. Ymbrer: Sceafthere (vel =■ Ambrones =
Nordhumbrer, hvis Fyrsteæt åbenbart oprindelig har samme Top
som Østsaxernes, og desuden indeholder Navnet Sverting). Rip-
varjer: Sigeberht, Siggo, Sigvald etc. Salier: Sigeberht (= Sigurd
Fafnesbane). — Navneleddet Sig er også hyppigt i Sverrig. Jfr.
hos Saxe Kongerne Sigtrygg og Sigvard Ring og en anden Sig-
vard VT, 199, samt Menigmænd Sigmund fra Sigtun, Si(g)mon(d),
Sibbe, endelig Gøterkongen Sigvard og en gøtisk Prinsesse Signe.
Navne på Sig- optræder ikke i en eneste gammel anglisk eller
jysk Æ t. Derimod er Sig det herskende Element i den danske
Konge Sigars Æt, de såkaldte Siklinger, samt optræder også i
Danekongen Gøtriks Æ t. Men disse to Tilfælde hører til de Und-
tagelser, der kun stadfæster Reglen, thi Siklingerne afledes af
Saxe fra Gøtland, og Gøtriks Æ t afledes af Saxe fra Norge. —
Den her meddelte Iagttagelse kan maaske bidrage til at afgøre
Striden om, hvorvidt Beovulfs Geater er Gøter eller Jyder. Chad-
wick mener det første, men det viser sig ved deres Navnetype, at
de passer mindst ligeså godt til Jylland som til Gøtland, thi de
savner absolut Sig-Navnene og vrimler af Navne på H (deriblandt
Hrod) og V. (Hvor skulde også Gøterne kunne have frygtet en
Hjemsøgelse fra Frankerne, jfr. Beovulf 2922. Derimod viser Histo-
rien atter og atter, hvorledes Jylland var udsat for Fremstød fra
Frankerne eller Romerne, og hvorledes dets Indbyggere derfor
atter og atter troede at måtte hytte sig ved frivillig at sende Til-
sagn om Underkastelse. Endelig kan alle de geatiske Hovedper-
soner genfindes hos Saxe i Kresen om Frode: Roller, Haquin,
Huglet, Egther = Hredel, Hædcyn, Hygelac, Ecgþeov).
6. Fortløbende Æ ttestavrim er hyppigt i Folkevandringstiden.
Allerede iagttaget af Axel Olrik, Danmarks Heltedigtning 18.
Følgeslutning: når Saxe hensætter Huglet til Irland, mens Yng-
lingatal gør den samme Person Hugleik til Sveakonge, ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
