- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugofeme Bandet. Ny följd. Tjugoförsta Bandet. 1909 /
331

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Schütte: Anmälan. 331
Vildfarelsen ikke, som Chadwick mener (147) hos Saxe, men tvært-
imod hos Ynglingatal. En Hugleik er nemlig umulig i den sven-
ske Kongeæt på daværende Tid, af den simple Grund, at denne
Æt dengang havde gennemført vokalisk Ættestavrim. Den nævnte
Person er ingen anden end den historiske ”Geatekonge”, Hygelac,
der jo netop omkommer i ”Irland”, dvs. det nederlandske Eijerland.
Samme Forskydning fra det nederlandske til det britanniske Ir-
land iagttager vi hos Holmrygerkongen Hagena i det tyske Digt
Kudrun.
7. Fyrstelige Navne lyder andre Love end borgerlige. Når
Chadwick af Sprogformer som Iclingernes Vermund, Uffe slutter,
at Anglerne i Hjemlandet talte Anglofrisisk, er det endnu noget
for rask. Thi efter samme Slutningsmåde måtte vi udstrække det
anglofrisiske Sprogområde til Sverrig, hvor vi jo træffer de utvivl-
somt anglofrisiske Sprogformer An (Flatøbogen: ”som vi kalder
Aun”) og Adils (= *Audils). Vi kan foreløbig højest slutte dette,
at ”anglofrisisk” Sprogpræg herskede hos den angliske Fyrsteæt
Iclingerne; hvorvidt det herskede også hos det menige Anglerfolk,
er en Sag for sig og står endnu tilbage at undersøge.
Et Område, der ligesom Personnavnegivningen endnu ikke
er tilstrækkelig opdyrket, er Stednavnegivningen. Adskilligt er
bleven gjort i den nyere Tid, således især af Johannes Steenstrup
og Sigurd Nygård, der på en meget frugtbringende Måde har
eftersporet Stednavnegivningens Forhold til Gudsdyrkelsen og til
de sociale Realiteter. Det er bl. a. blevet fastslået, at i det æld-
ste Lag indgår almindelige Personnavne aldeles ikke, og Gude-
navne kun, hvor der er Tale om virkelige Pladser for Gudsdyr-
kelse. Meget står dog endnu tilbage at gøre, og det særlig netop
vedrørende Spørgsmålet om Angelsaxernes etniske Stilling. I min
Afhandling ”Var Anglerne Tyskere?” (Sønderjyske Aarbøger 1900)
kom jeg flygtig ind på det Problem, der ligger her. Medens jeg
i Hovedsagen var nået til samme Resultat som Mr. Chadwick, at
Angelsaxernes kulturelle Forbindelser pegede ikke vestpå men øst-
på, kunde det ikke undgå at slå mig, hvor ringe Samstem der i
Stednavnene var mellem den angelsaxiske og den særskilt nordiske
Type. Jeg kunde kun påvise et eneste vigtigt Fælles-Element,
nemlig -tun; iøvrigt måtte jeg erklære, at Angelsaxernes Forbin-
delser her mærkelig nok pegede afgjort mod Syd og Vest. Ved
nærmere Eftersyn har imidlertid det påfaldende Undtagelses-For-
hold opløst sig til intet. Allerede Director H. Jellinghaus har
gjort opmærksom på væsentlige Fælles-Træk mellem Angelsaxer
og Fastlandssaxer på den ene Side, Danske, særlig Jyder, på den
anden Side (eng. dansk ”ore”, eng. sax. ”sike”= jysk ”sig” etc.)1).
Det synes mig nu at vise sig, at Fællesskabet går langt videre,
1) "Über die Ortsnamen zwischen Unterelbe und Unterweser". Jahres-
Bericht der Männer vom Morgenstern. Heft 3. "Englische und niederdeut-
sche Ortsnamen". Anglia. N. F. VIII, 257.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:02:04 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1909/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free