Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bugge : Kvadet om, Vçlund. 86
bliver siddende hjemme i Ulvdale. Han venter, at hans
Brud skal komme tilbage, og smeder kostelige Ringe til
hende.
Kong Níáudr faar höre, at Vçlundr er alene med sine
Skatte. Han drager med sine Mænd til Ulvdale, binder Vç-
lundr i Sövne, raner hans Skatte og forer ham selv fangen
med sig. M dudr bærer herefter et ypperligt Sværd, som
Vçlundr har smedet til sig selv, og giver sin Datter Bçth-
vild en kostelig Ring, som Vçlundr har arbeidet til sin Elskede.
Nidudrs onde Hustru sér, at Vçlund tænker paa Hævn, og
efter hendes Raad lader Nldudr Senerne i Vçlunds Knæhaser
overskjære og sætter ham til at smede paa en Holme, hvor
ingen uden Kongen maa komme til ham. Der ruger Vç-
lundr over Hævn, og den faar han udfort. Han myrder
Kongens to unge Sonner, som uden Faderens Vidende komme
til ham. Han arbeider Drikkekar til Nidudr af deres Hjærne-
skaller, Smykker til Dronningen og Bçthvild af deres Øine
og Tænder. Derpaa vanærer han Kongedatteren, som uden
Faderens Vidende kom til ham, og endelig flyver han bort
efter at have aabenbaret N idudr alt.
Digtet oplyser os ikke om, hvorledes Vçlund kunde faa
Ævnen til at flyve.
Digtets Sprog, dets poetiske Udtryksmaade og Slægtskab
med flere af Nordmænd forfattede Digte viser tilstrækkelig,
at det i den os foreliggende Form er forfattet af en Mand,
hvis Modersmaal var norsk Sprog.
Men for at bestemme, i hvilken norsk Bygd Digteren
er födt og vokset op, fæster jeg mig forst ved den Meddelelse
i den prosaiske Indledning, at Vçlundr og hans to Brodre
var Sönner af en Finnekonge. Derom véd Sagnet udenfor
intet. Dette er altsaa sandsynlig en nordisk Tildigtning.
Denne tilhorer ikke blot den prosaiske Indledning, saaledes
som de fleste tyske Forskere mene, men ogsaa Digtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
