Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudmundsson: Anmälan. 79
stitutioner” gjort gældende, at der efter hans Skön ikke er ført
noget Bevis for, at der oprindelig har været en saadan Forbin-
delse mellem den verdslige og den religiøse Myndighed i Norden
som den, vi ser hos de islandske Goder. Han mener tværtimod
— og har fremført vægtige Indicier for denne sin Mening — , at
man ogsaa udenfor Island har haft en særlig Stand, som kaldtes
G oder, men at de her kun var religiøse Funktionærer, Præster
eller Tempelforstandere; og netop derfor forsvinder baade de og
selve Navnet her ved Hedenskabets Ophør, medens de islandske
Goder ogsaa efter Kristendommens Indførelse i Egenskab af verds-
lige Herskere fortsætter deres Tilværelse. Finsen mener derfor,
at Oprindelsen til den Forening af verdslig og religiøs Myndig-
hed, som vi finder hos de islandske Goder, ikke kan søges uden-
for Island. Den er en speciel islandsk Udvikling, en Ordning,
som er her indført ved selve Ulfljotsloven, som i denne Henseende
ikke blot fastslaar eller legaliserer et allerede tilstedeværende For-
hold, men tværtimod indfører en ny, hidtil i det øvrige Norden
ukendt Ordning.
Det er dette Spörgsmaal — Spörgsmaalet om Oprindelsen
til de islandske Goders verdslige Myndighed — som Dr. Boden
nu har optaget til fornyet Undersøgelse. Og hans Resultater er i
flere Henseender afvigende fra de ældre Opfattelser.
I en tidligere Afhandling: "Die isländischen Häuptlinge"
(i "Zeitschrift der SavigDy-Stiftung für Rechtsgeschichte" Bd. 24.
Jahrg. 1903) havde Dr. Boden søgt at godtgøre, at Tempelforstan-
derskabet ikke kan have været Kilden til de islandske Goders po-
litiske Magt. Det drejede sig her altsaa kun om den negative
Side af Sagen. Men i den nærværende Afhandling kommer Fort-
sættelsen, hvori han gaar over til den positive Side og søger at
give Spörgsmaalet en mere alsidig Belysning, og navnlig at under-
søge, ”hvilken Rolle T em p elfo rsta n d ersk a b et faktisk spillede
for Udviklingen af den islandske Regeringsmagt, og dernæst, hvori
den v ir k e lig e Rod til Regeringsmagten bör søges”.
Forf. inddeler sin Afhandling i 10 §§, hvis Indhold kortelig
kan gengives saaledes:
I § 1 undersøger Forf., om den Maade, hvorpaa Landnamene
eller Landets Bebyggelse foregik, kan have haft nogen væsentlig
Indflydelse paa Udviklingen af den islandske Regeringsmagt, og
kommer til det Resultat, at det ikke er Tilfældet.
§ 2 handler om Tempelforstanderskab og Thingvæsen og det
hævdes der, at man ikke i Tempelforstanderskabet kan søge K il-
den til den politiske Magt hos Goderne. Ulfljotsloven gik ingen-
lunde ud paa at fastslaa en Tilstand, som allerede var forhaanden,
men dens Hensigt var sikkert at indføre en saadan Ordning, at
den politiske og religiøse Ledelse for Fremtiden skulde blive for-
enet, ved at göre det til en Forpligtelse for de nye Magthavere
at bygge og opretholde Templer, hvis Antal för den Tid vistnok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
