Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Gudmundsson: Anmälan.
har været meget ringe. Dette har været Anledningen til at de
nye Magthavere fik Navnet G oder, hvilket Navn de beholdt, selv
om de aldrig byggede noget Tempel eller udøvede nogensomhelst
præstelig Virksomhed, hvilket mange af dem faktisk aldrig gjorde,
ligesom flere af dem heller ikke udøvede nogen Thingvirksom hed.
Præste- og Thingvirksomhed var saaledes ikke Kilden til den po-
litiske Magt, men Ulfljotslovens Hensigt var, at disse Punktioner
skulde udgøre en Del af Godernes Virksomhed. Men denne Hen-
sigt blev i Virkeligheden aldrig naaet, idet maDge Goder undlod
at beskæftige sig raed Religions- og Thingvæsen.
§ 3 handler om Godernes Forhold til de gamle norske Adels-
familjer (og den germanske Ur-Adel); det viser sig nemlig, at
netop fra disse stammer det overvejende Antal af de islandske
Godefamiljer, og heri bör altsaa den virkelige Kilde til deres poli-
tiske Magt søges.
I § 4 undersøges Forholdet imellem Goderne og deres Thing-
mænd, og denne Undersøgelse giver det Resultat, at dette For-
hold har været af omtrent samme Beskaffenhed som i fordums
Dage Forholdet imellem de germanske Principes og deres Kriger-
følge. Godernes Magt beroede udelukkende paa deres Thingmænd
ligesom de germanske Høvdingers paa deres Krigerfølge. ”En
Magthaver uden Følge var faktisk en Umulighed, thi nogen anden
Mulighed til at sikre sig en varig Indflydelse gaves der ikke”.
I § 5 drøfter Forf. Godedöm mets Særkende og Natur. Det
vigtigste Særkende er, at Goden har Thingmænd, der samler sig
om ham; og netop dette er den egentlige Basis, hvorpaa Gode-
institutionens Regeringsmagt hviler. Og denne Magt er i den
Grad uindskrænket, at alle maa i Principet rette sig efter Godens
Bud og Befalinger. ”Goderne havde som Indehavere af Regerings-
magten hverken over eller under sig nogen höjere Instants”. Dette
Forhold fremtræder ikke saa skarpt i Lovene, men Sagaerne giver
her bedre Oplysninger om Sædvaneretten, saaledes som denne prak-
tiseredes i det daglige Liv. Og denne Sædvaneret, saaledes som
den fremtræder i Sagaerne, viser langt större Slægtskab med den
gamle fællesgermaniske Ret end de lærde Juristers Retsregler, som
findes opbevarede i Lovbøgerne.
I § 6 viser Forf., at Godernes Magt i ingen Henseende staar
i Forbindelse med Besiddelse af Grundejendomme eller Lensherre-
væsen, som i saa höj Grad gjorde sig gældende i de fleste ger-
manske Lande. Godernes Herskerstilling skyldtes udelukkende
den Magt, som deres Thingmænds Støtte forlenede dem med, idet
de ved disses Hjælp kunde tvinge alle andre, som kunde betrag-
tes som deres U n d e rsa a tter, til at rette sig efter deres Bud og
Befalinger. ”Det dobbelte Forhold, hvori man paa Island kunde
staa til en Magthaver, som Thingmand og som Undersaat, er hel-
ler ikke ukendt i andre germanske Lande. I Norge staar paa
samme Maade de almindelige Undersaatter og de Mænd, der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
