Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82 Guðmundsson: Anmälan.
höjst rimeligt. Men at disse Uregelmæssigheder skulde blive saa
store, som Forf. antager, kan dog næppe antages. Dersom Forf.
skulde have Ret i at Godernes Antal var langt större end det i
Loven foreskrevne, idet de enkelte Hövdingers M agtsyge medførte,
at de efter eget Tykke oprettede nye Godedömmer, saa skulde
man dog tro, at dette maatte — forsaavidt de nye Goder opnaaede
en virkelig Anerkendelse — have medført en Forandring af Loven
i Overensstemmelse med de virkelige Forhold, i Lighed med hvad
der skete i Aaret 965, da de nordlandske Goders Antal blev for-
øget fra 9 til 12. En saadan Forandring af Loven vilde have
været uundgaaelig, eftersom Antallet af de med politisk Magt ud-
styrede Goder netop dannede en Basis for Fristatens vigtigste In-
stitutioner, den Lovgivende Forsamling, Lovretten, og Domstolene.
En vilkaarlig Forandring i de politiske Goders Antal maatte der-
for have bragt hele Statsmaskineriet i Uorden. Der blev ganske
vist ved Femterrettens Stiftelse oprettet 12 nye Godestillinger.
Men dette skete ikke vilkaarligt, men i et bestemt Øjemed og ved
en Lov, der samtidig oprettede en ny Statsinstitution. Desuden
blev disse nye Goder ikke ligestillede med de ældre Goder, ikke
udstyrede med den samme politiske Magt som disse.
D et kan imidlertid ikke nægtes, at Forf:s Beviser for at der
i Følge Sagaernes Vidnesbyrd virkelig fandtes flere Goder end det
i Loven fastsatte Antal, ved förste Øjekast virker i høj Grad over-
bevisende — selv bortset fra de Personer, som i Sagaerne kun be-
tegnes som "Høvdinge", men som Forf. opfatter som Goder. Men
dette kan ligge i den dobbelte Betydning af Ordet ”Gode”. Dette
Ord kan i Sagaerne baade betegne en blot og bar Tempelforstan-
der eller hedensk Præst (hofgoäi, Hótgoði) og en med politisk
Magt udstyret Tempelforstander, en Herredsforstander, som vist-
nok oprindelig har haft Navnet forråctsgoäi, fordi der med denne
Stilling var forbundet mannaforrået. Selve Navnet ”
forråetsgoeti”
forekommer ganske vist ikke, men at dette har eksisteret synes
at kunne udledes af Navnet forråäsgofforä, som forekommer i et
Stykke i Hænsa-Þóris Saga, som af flere Forskere menes at stamme
fra Are Frode. ”Forrååsgoäorä” betegner netop det politiske eller
verdslige Godedömme i Modsætning til Tempelforstanderskabet.
Man har derfor vistnok i den hedenske Tid skelnet imellem to
Slags Goder: forráetsgoðar og hofgoåar eller blótgoðar, hvis Antal
var langt större end de førstnævntes. Men da der efter Kristen-
dommens Indførelse kun fandtes én Slags Goder (nemlig den først-
nævnte Klasse), bortfaldt denne Distinktion og de politiske Magt-
havere kaldtes nu kun goctar. Da kun denne sidste Betegnelse var
i Brug den Gang Sagaerne blev nedskrevne, er det ikke saa un-
derligt, at Sagaskriverne anvendte den, hvad enten der var Tale
om politiske Goder eller Goder, som blot var Offerpræster eller
Tempelforstandere. Og hvis man derfor giver sig til at sammen-
regne alle de Personer, der af Sagaskriverne betegnes som ”Goder"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
