Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Finnur Jónsson: Anmälan. 85
skarpsindiglied. Forf:s citater af digte (f. eks. Edvard-eftermælet
fra så sen tid som efter 1065; s. 71) passer ikke synderlig godt
til hans teorier. Han har atter her ikke tilbörlig sigtet sine kil-
der og dette mærkes altfor ofte.
Forf. benytter også de gamle love som sine kilder, og det
er jo bekendt, at de indeholder eller kan indeholde meget gam-
melt stof. Det er således også en fortjæneste stærkt at fremhæve
dettes betydning. Men her begår forf. nogle unöjagtigheder, som
når han helt igennem blander Gutasaga sammen med Gutalag eller
betragter den første som en del af den sidste og citerer stadig
"Gutalag”; den samme fejl begås, når den norske Borgartingslov
betegnes som indeholdende "den norsk-svenske grænsepagt”, men
med Borgartings loven har denne pagt intet som helst at skaffe.
Ved den mundtlige disputation blev der bl. a. også af prof.
Steenstrup fremdraget flere forskellige fejl og unöjagtigheder i
bogen både m. h. t. citeriDgsmåden (2. hånds citater) og andet;
således blev der påvist, at forf:s gengivelser af et par navne som
Strabo (Walahfrid) som "Skelöje”, eller Maurus (Hrabanus) som
"den Sorte" var ganske urigtige; det første er et gammelt slægts-
navn, der ikke beviser noget m. h. t. den enkelte bærers legems-
beskaffenhed; det sidste beror på en opkaldelse (efter St. Bene-
dictus’ elev Maurus).
A f særlig betydningsfulde og interessante afsnit af bogen
skal i øvrigt d et fremhæves, hvor de forskellige gamle stamsagn
og stamtavler gennemgås; her påvises skarpt og klart, hvilken
rolle tretallet og opnævnere spillede, samt de af forf. anvendte og
hævdede betegnelser ”-vægt og -kås”. At give et referat heraf
lader sig ikke i al korthed göre; det hele må læses. Det er i
desse afsnit at forf. kommer til at give sin opfattelse af "vor folke-
gruppes ældste vugge”; han hævder med god hjemmel Skandina-
vien som denne. Og det er her at forf. drøfter navne som Godtjod
og JReidgotaland. Her kunde der være meget at bemærke.
I Eddadigtene findes kun Godþjód, i Vçluspà, Helreid! og
GodrunarhvQt; i de to sidste betegner navnet sikkert Goternes
(Jörmunrekks) land; i Vçduspa synes det kun at betyde "gudernes
folk", o: sammensat med g o d og bör snarest skrives med lille
bogstav. (I forbigående bemærkes — mod forf. —, at valkyrjernes
ankomst til "gudefolket" intet direkte har med ragnarok at göre).
At Goctþjóct ellers er opståt af Gotpjoä (jfr. got. Gutþiuda) betragter
også jeg som sikkert; et minde om formen got- foreligger mulig
i skrivemåder som got piodar, ggtu pjóctar, gautu pj. i håndskrifter
af Hervarars. I det 10. årh. må formen Gotpjoä antages at have
været almindelig. På det nævnte sted af Hervarars. bruges ordet om
kong Heidreks land, d. v. s. om hvad sagaen i øvrigt kalder jReict-
gotcdand. Navnet GoÜÜQnâ findes kun i det såkaldte "1. Sçgubrot” *)
*) Foruden i Flat., som anført, hvor ordet beror på en simpel fejllæs
ning eller misforståelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
