Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Finnur Jonsson: Aninälan.
(Fms X I, 413): ”En þá váru þessi lçnd, er Asíamenn byggdu,
kpllud Godlçnd, en fólkit Godjód”. Her er der ganske sikkert kun
tale om en sen lærd konstruktion, der er uden betydning for forfrs
teorier og formål. Gofflneimar og Manheimar må uden tvivl også
lades ude af betragtning; det er ikke let at se, hvorledes disse
navne kan sættes i nogen rationel forbindelse med Gotland og
Goterne, hvilken betydning man end så tillægger disse navne. Til-
bage står ordet Reidgotaland (s. 177). Den egenlige form er
Hreiägota- (jfr Vafþr. og Rökstensverset). Dettes "plads er i den
sildige overlevering vaklende", ytrer forf. og siger at det bruges
snart om Tyskland, snart om Frankrig, Jylland, Götland. Så galt
er det nu imidlertid ikke. Lad os se på kilderne. Snorre — for
at begynde med ham — bruger ordet i Hkr (I, 33) i betydn. Got-
land, men i sin Edda bruger han det om Danernes land (SnE
I, 530), d. v. s. deres fastland, o: Jylland, jfr fortalens bestemte
ord (þat heitir nu Jótland, er þá var kallat Reidgotaland). Mod-
sætningen er Eygotaland. Dette står også i Hervarars. i Haukr
Erlendssöns afskrift (udg. 359) samt i Fms I, 116 (= Snorres fortale).
Men til det samme fører også bemærkningen i Hervarars.
"Vindland er næst liggr Reidgotalandi” ; næst betyder "nærmest
sy d for"; Reidg. er også nordfor Húnaland og Saxland; mellem
det (v. 1. Gotaland) og Hunaland er Myrkvidr; her er det tydeligt,
at Reidg. er Jylland. (Når det derimod hedder, at "Reidg. og
Hunaland nu kaldes Tyskland”, står dette ikke i noget respekta-
belt håndskrift). I Spgubrot (Fas. I, 366) hedder det om Ivarr
Vidfadme, at han kom ”østfra til Reidg. og lægger til ved Sæl-
land” (s. 368), hvorfra han rejser sydpå til Reidg.; her kan Jylland
også menes, hvilket stemmer med beskrivelsen i Knyti. Kap. 32:
”nordfor Sælland er Øresund, men Jylland ligger "hit syd ra med
hafinu". S. 375 nævnes Hildebrand som konge i Reidg., der mod-
sættes Sverrig og Danmark. Her kunde der synes at foreligge
en modsigelse. I Ragnarss. þ. (Fas. I, 347) hedder det, at Rag-
nars sönner "underkastede sig Sælland, Reidg., Øgoternes land og
Øland”; her er R. uden tvivl Jylland. Det samme må hævdes for
et sted i Flatøbogen (I, 25), hvor Lofde siges at have erobret
Reidg., men hans efterkommer er Eylime, Hjördis* fader, men hans
rige henlægges, som bekendt, ellers til Jylland. Bortset fra et
par Bteder til, der ganske stemmer med Snorre og Hervarars., er
der, såvidt jeg ser, kun et eneste sted, der tyder på en anden
opfattelse, nemlig Fms. X I, 414 i det fornævnte "1. Spgubrot”:
”En a u str fra Polena er Reidgotaland, ok þá Hunaland, Saxonia
eda Germania, þat kallast nu Saxland". Efter sammenhængen
skulde her Húnaland og Saxland være endnu længere mod ø st end
Polen og Reidg., men dette strider så afgjort mod alt hvad der
ellers kendes af geografiske forestillinger hos Islænderne, at austr
må være en fejl for vestr. Alligevel bliver her forestillingen om
Reidg.s beliggenhed forskellig fra den der råder a lle de øvrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
