Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v. Sydow: Anmälan. B79
Varianterne UthessJcier og Ødiskier, og tænker sig Navnet opstået
ved Omstilling af Oddr i E lfarsker’, Visen har oprindelig handlet
om to af Qrvar-Odds æventyrligste Bedrifter, Toget til Elfarsker
og Holmgangen på Samsø, men i Danmark har man kun bevaret
den Del af Visen, som fortæller om en Kamp på dansk Jordbund.
A x e l O lrik blander som eneste Dansk sin Stemme i Koret og
gengiver et Foredrag, som han har holdt i Videnskabsselskabet i
Kristiania, om Starkad-Digtningens Udspring. Her falder det na-
turligt at nævne dels et af de historiske Bidrag, Y n g v a r N ie l-
s e n ’s Afhandling om den gamle hadeland-ringerikske Kongeæt
og Snefridsagnet, dels de to literaturhistoriske Bidrag: H alvd an
K oh t om Henrik Wergeland og norsk Folklore, og P. L. S ta v -
nem om overnaturlige Væsener og Symbolik i Henrik Ibsens
”Peer Gynt”. L. B. S ten ersen beskriver det mærkelige Mønt-
fund fra Traaen i Numedal (kufiske, byzantinske, angelsachsiske,
tyske og danske Mønter, ialt 128 Stykker; sammen med en anse-
lig og smuk Samling "Betalingssølv” nedlagt i Jorden omkring
Ar 1000, fundet 1906). Endelig nævner jeg følgende historiske
Bidrag: A lex a n d er B u g g e påviser den skandinaviske Indflydelse
på Gildevæsenet i England [og viser sin filologiske Skarpsindighed
ved en lykkelig Tydning af et Sted i Lovene for The Thanes Guild
og Forklaringen af det i det 12. Årh. forekommende engelske han-
tachensele (ubi probi homines Wintonie potabant gildam suam) som
oldn. handtgkusalr] ; Gildevæsenet er kommet til Skandinavien fra
Frankernes Rige. M agnus O lsen giver en smuk historisk U d-
redning om den Stormandsæt, som har rejst Runestenen ved Od-
dernes Kirke (og denne Æ ts Forhold til Kong Olav den hellige),
idet han sammenligner Stenens to Indskrifter dels med Olaf den
helliges Saga, dels med en Angivelse i Landnámabók. Ose. A lb.
J o h n sen gör med stor Lærdom Rede for norske Gejstliges og
kirkelige Institutioners Bogsamlinger i den senere Middelalder.
A. K jæ r meddeler en Fortegnelse over Hartvig Krummediges
norske Jordegods, og R oar T ank skriver om Ulrik Frederik Gyl-
denløve og Nordmændene.
København d. 19. Juni 1908.
Holger Pedersen.
F. Ohrt, Kalevala J, II. 8:o. Köpenhamn 1907. I. Kalevala
oversat i Udvalg (310 ss.). II. Kalevala som Folkedigtning og
National-Epos. (275 ss. och en karta).
Det är en synnerligen värdefull gåva som F. Ohrt i detta arbete
gett vetenskapen. Detta gäller kanske mindre första delen, över-
sättningen, ehuru även den bjuder på något nytt. Utom det att
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOGI XXVI, NT FÖLJD XXII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
