Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 A. B. Larsen; Anmälan.
Når nu efterhånden hele dr. Jakobsens materiale blir frem-
lagt i hans E ty m o lo g isk ordbog vil det være den ublandet
sproglige interesse dette har, som trær i forgrunden. Fordi shet-
lænderne kun motstræbende fulgte med i Skotlands kulturelle ut-
vikling og ingen anledning hadde til at fölge med i vor, har over-
leveringen der både bevaret fra fjerne tider adskillig stof som vore
andre kilder tier om, og underkastet stoffet en selvstændig be-
handling som for enhver sprogmand er yderst belærende. Rigtig-
nok må man sige at den shetlandske norn mangen gang tar igjen
med den ene hånd, hvad den har git med den anden: under den
langvarige isolering fra sine nærmeste frænder og indtrængen av
den mer eller mindre fremmetartede lavskotsk m. m., har lydut-
vikling og betydningsutyikling mangen gang tat sig så uregel-
mæssige baner, at disse ikke længer med nogen sikkerhet kan spores.
Man må ofte beundre forfatterens lærdom og skarpsindighet, når
han trods alt finder en sandsynlig forklaring; men kanske endnu
oftere må man beundre det at han holder bestemt fast ved sin
methodiske behandling og ikke lar sig friste til at anvende ety-
mologiseringen fra den tid, da vokalene ingen ting hadde at sige
og konsonantene sågodtsom intet — tiltrods for at en overmåde
stor del av norn-ordene har hat en skjebne omtrent som den man
ellers kun er vant til at möte i eder, skjældsord, kjælenavne og
slang.
Foruten med den forholdsvis rene norn må ordboken natur-
ligvis også i höi grad beskjæftige sig med de mål, som utenfra har
indvirket på shetlandsk talesprog, for at kunne gi hver sit. Det
forekommer f. eks. jævnlig at ren lavskotske eller alment engelske
ordformer danner forbindelser som ellers ikke er kjendt fra engelsk
sprogområde, men velkjendt fra ældre eller yngre nordiske sprog,
og som således tydeligvis er bokstavelig oversat fra shetlandsk
norn til shetlandsk lavskotsk. Dette gjælder især forbindelser av
verber med adverbier eller præpositioner, såsom her aff, had (o:
holde) aff, kom aff, ”hae ill will at ane” nære uvilje mot en,
”d rive at” drive på eller med noget. Også en glose i og for sig,
som ingen frase danner, kan stå og svæve mellem norn og engelsk,
f. eks. fen at vise glæde og venlighet ved ens ankomst, i betyd-
ning altså «
=
»oldn. fagna, men i form identisk med det nu for-
ældede engl. verbum ”fain” önske, længes, attrå. I somme til-
fælde er et ord nærmest norn i én betydning, men heller at regne
for lavskotsk — historisk identisk eller grundforskjellig — i en
anden, i andre tilfælde tör man, f. eks. ved glider v. (under glid v.),
anse det for en avgjort sak at ordet både er norn og engl.-skotsk;
der er kommet ens form og ens betydning fra begge kanter.
Et eiendommelig blandingsforhold mellem begge sprog er
det, når et norn-ord, åbenbarlig i sen tid, undtagelsesvis gjennem-
går en lydforandring, som det forlængst vilde ha undergåt, hvis
det hadde hat sin historie inden engelsk, således som når di ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
