Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. B. Larsen: Anmälan. 383
træder i rent norröne ord for oldn. i, f. eks. i trskäi muldfjæl på
plog, av *ardskid, dim sot på bunden av en gryte, av oldn. im
stöv, smuds — åbenbarlig fordi de vilde ha hat denne diftong hvis
det hadde været lavskotske ord. Det kan synes besynderlig, at
man i (18de århundredes?) shetlandsengelsk kunde vite at dettes
äi etymologisk hadde samme værdi som shetlandsnomens men
sprogets fakta viser at man har visst det. Antallet av slike pa-
raleller som oldn. iss: engl. ”ice” har altså været tilstrækkelig
til dette.
Når der således er indfort en e<f-diftong i enkelte av de nor-
diske ord, er det indlysende at det må være sket på et ganske
andet, rimeligvis meget tidligere tidspunkt, at den gamle diftong
ti blev gjort til enkelt vokal — og det var vel også væsentlig ved
den samme tid, at au og by blev til enkelte vokaler, tildels med
et forslag av j. Jeg skulde tro at også dette er lavskotsk påvirk-
ning, men denne måtte vel være allerede fra den tid, da öerne var
en vasalstat under Norge, uagtet de fåtallige gamle breve fra
Shetland ikke gir forestilling om nogen forenkling av diftongen l).
Også bymålet i Bergen har en tendens til forenkling av diftongene,
der likesora den på Shetland trænger sproggeografisk forklaring —
det er ialfald en m u lig h e t at det på begge steder er foranlediget
ved beröring med forskjellige grene av de nordlige vestgermaner.
Den direkte beröring mellem Shetland og Bergen kan man vel
ikke, så stærk den end var, vente at finde flere sproglige vidnes-
byrd om, end det at ett av indlöpene til Bergen heter Hjeltefjor-
den. I nærheten av Bergen findes der et dialektord som i sin
habitus er likeså urimelig for Norge som rimelig for Shetland,
nemlig et hankjönsord bü’lek, by’lek (se Eoss under Budda), og
Shetlandsordboken har et bdlek og et bulek, men intet av dem pas-
ser synderlig godt til det norske dialektord i betydning. Der er
forövrig en temmelig vel hjemlet tradition (se Joh. Vibe, S. Ber-
genhus amt — Norges Land og Folk X II — s. 416 og 434), som
fortæller at der i 15dö og 16de årh. skedde en indvandring hit til
Nordhordlands öer fra Skotland, eller, som det tildels opfattes, fra
Shetland.
En anden ting hvori den shetlandske norn har en uklar sprog-
geografisk stilling, er behandlingen av kort konsonant i efterlyden.
Med hensyn til p , t, k slutter dialekten sig ret naturlig til den
færöiske, idet svækkelse til b, d, g er overveiende, og dermed
nærmelse mot sydskandinaviske mål betegnet, likesom i Sydveat-
Norge. Men ved de gamle spiranter / , d, gh er der ingen likhet
med Færoerne og ikke engang så megen overgang mot sydskan-
dinavisk standpunkt som det sydlige Norge kan opvise, idet disse
spiranter i regelen er blit hærdet likesom i den meste norsk. Det
kunde synes, som om Shetland hadde fælles sprogsamfund med dé
övrige nordiske sprog, da de stemmelöse konsonanters behandling
1) Dog findes der tildels u for au.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
