Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De gammelnorske adjektiver paa -ligr
og adverbier paa -liga, -1st.
En stu d ie i gn . o rd d a n n e lse .
Indledning*.
Den germanske stamme -Uka- optræder som et adjektivdan-
nende element i alle de gamle germanske dialekter: got. -leiks,
ght. -Uh, gs. -Uk, ags. -Uc, gsv. -Ilker, gd. -Uk(ær)-, hertil svarer
adverbier paa got. -leiko, ght. -îïcho (-likho), gs. -Uko, ags. -Uce,
gsv. -Uka, gd. -lik{æ). Identisk i betydning og orddannende natur,
men i lydlig henseende betydelig avvigende er det gn. adjektiv-
suffiks -ligr og adverbialsuffiks -liga og -la. Denne lydlige av-
vigelse og bestræbelsen for at forbinde -liga og -la har fört prof.
Noreen til at fremsætte en teori, som ganske fornegter en sam-
menhæng mellem gn. -ligr, -liga, -la og germ. -Uka, -Ukö. Efter
Noreen (Aisl. Gramm.3 § 307, 3 a og 240 anm. 4) skulde gn. -ligr
”væsentlig” være identisk med det græske suffiks -Xluog (i ord
som vgXhtog, saa stor, TcrjÅluog, hvor stor); hertil skulde svare
germ. -*Hha og — efter Verners lov — -*liga; den sidste form
skulde da foreligge i gn. -ligr og -liga, medens -*liha over -Veha
er blit gn. -la. Denne opfatning maa dog være helt uantagelig,
og Noreen staar vel ogsaa ganske alene med den. For det förste
synes det ganske uforstaaelig, at gn. -ligr ikke alene skulde være
helt forskjellig fra det got. og vestgerm. suffiks, men endog staa
som et isoleret fenomen inden de nordiske sprog, saa at altsaa gn.
harftligr og harftliga intet skulde ha at gjöre med gsv. harplúer
og harpllka. Og likesaa usandsynlig er det vel, at et idg. suffiks
-liko, som ellers ikke forekommer i germ. *), og som kun findes i
en rent speciel betydning i græsk og slavisk (se Brugm. Grundr.
II, p. 250, 256, 274), i gn. alene tilfældigvis er blit sprogets mest
utbredte adjektivsuffiks. Forövrig er, saavidt jeg kan forstaa, No-
reens teori saa fuldstændig gjendrevet av Kock i Arkiv, N. F. 17,
p. 97 ff., at jeg kan nöie mig med at henvise til hans artikel.
Alene ved et par ord av pronominal art, nemlig hvilikr, hvordan,
slikr, pvilikr, saadan, got. hwileiks, swaleiks, ght. welîh, sollh etc.
t) Naar Noreen som stötte for sin teori anförer alem. wele(h)er og
sole(h)er, som ogsaa Brugmann (Grundr. II, p. 250) antar har germ. -liha<
idg. -liko, saa er dette uholdbart, da vi i disse ord netop har en sekundær
utvikling av ældre -lïhham
, se Braune, Althd. Gramm. § ‘
292, anm. 1, Kluge,
§ 238; Wilm. II, § 361, 3 anm.
ARKIV FÖR NORDISK FILOLOOI XXVII, NT FÖLJD X X III 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
