Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
simus” og en vokal med ”semifortis” (Kock, Arkiv, N. F. 15, p.
97 og 17 p. 111) har bidraget til sammenblandingen av de to
suffikser. Og i en form som forsjdlikt, forsigtig, kunde man
likesaa godt se en dannelse med -igr til adj. forsjall, forsigtig, som
en dannelse med -Ugr til substantivet forsjå, f. forsigtighet *).
Der kan vel saaledes neppe være nogen tvil om, at adjektiverne
paa -igr har analogisk paavirket de gn. adjektiver med germ. -lîka
og har derved bidraget til overgangen k > g i vort suffiks. Men
naar Kock (Arkiv, N. F. 17 p. 108) synes at mene, at denne over-
gang kun er opstaat ad analogisk vei, tar han vistnok feil. Jeg
tror at ha paavist, at overgangen k > g i vort suffiks tilstrækkelig
kan forklares som en rent lydlig utvikling; men denne utvikling
er blit stöttet og befordret ved analogisk paavirkning fra adjek-
tiverne paa -igr, og derfor er den ogsaa saa tidlig fuldbyrdet, at der
ikke i hele den gn. litteratur kan paavises et eneste tilfælde (bortset
fra hvilikr, pvilikr, slikr og glikr), hvor vort suffiks endnu har
bevaret den oprindelige &-lyd.
At det germ, suffiks -llka maa være en oprindelig nominal-
stamme er utvilsomt. Adjektiverne dannet med germ, -llka er
altsaa at opfatte som saakaldte kompositionsdannelser, d. v. s. op-
rindelige kompositioner, hvis andet led er sunket ned til et rent
avledningselement, et suffiks. Denne som suffiks optrædende stamme
llka- har först Zimmer (Die Nominalsuffikse a und ä in d. germ.
Sprachen, p. 231 ff.) identificeret med det germ, neutrale subst.
Uka-: got. leik, kjöt, legeme, lik, gn. Hk, skikkelse, person, lik, ags.
Ile, krop, lik, gs. lik, ght. Uh. Grundbetydningen av subst. llka-
er Met formede, dannede”, dernæst ”legeme, skikkelse, utseende"
*) Former som sæligr (Lok. 43?; sml. ght. salig, ags. gestélig, gn.
sœlugr), allúsœligr (Heilag. II, 87), dæligr (i dæligleikr) ved siden av sælligr,
dælligr er vel tvilsomme ; men det er jo ikke umulig, at der til adjektiverne
dadl og scell har været dannelser baade paa -igr og -ligr, saameget mere
som -igr efter min mening slet ikke var helt uten produktivitet i gn. Jeg
tror nemlig, at den aim. opfatning av -igr som et ”dödt” suffiks i motsæt-
ning til det ”levende” -ugr er feilagtig. Vistnok var dannelserne paa -ugr
betydelig talrikere, og sin store popularitet vandt -igr först i det senere
sprog ved nedertysk indflydelse. Men antallet av adjektiver paa -igr i gn.
var dog tilstrækkelig stort — nemlig ca. 70 mot ca. 120 paa -ugr — til at
man med god grund kan anta, at suffikset allerede i gn. var produktivt.
Dette stöttes ogsaa ved det store antal adjektiver paa -ig i nynorsk; og for
denne antagelse taler særlig den omstændighet, at der til de mange feminine
substantiver paa -úCt, som ástúð, illúd, léttúct, varúS, etc., kun (og vistnok i
ubegrænset utstrækning) dannes adjektiver med suffiksformen -igr, som ástú-
étigr, illúátigr, léttúdigr, varúðigr, heiptúdigr etc., men aldrig med -ugr; ja
ikke saa sjeldent finder vi adj. paa -údigr, uten at noget grundord paa -úd
er bevaret, som f. e., stórúétigr, afarúétigr, fastúdigr, langúctigr, lastúdigr,
mannúdigr, meinúdigr (poet.), saa det kunde se ut, som forbindelsen •údigr
var paa vei til at rive sig lös og optræde som selvstændig suffiks. I gd. og
gsv. derimot (d. v. s. för den nedertyske indflydelse) var adjektiverne paa
-igh temmelig sjeldne (se Tamm, Tyska änd. p. 28, Om avledningsänd. hos
svenska adj. p. 25 ff.; Kristensen, Fremmedordene i det ældste danske skrift-
sprog, p. 64 ff.), og kunde derfor ikke öve den indflydelse som i gn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
