Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
forskjellige avledningstyper, hvorunder de grupperer sig. Först
behandler jeg den rene suffiksform -ligr, hvortil horer typerne
substantivavledninger, adjektivavledninger, partikelavledninger og
avledninger med genitivisk grundord. Jeg skal her ogsaa saavidt
mulig söke at paavise de forskjellige betydningsgrupper, som har
dannet sig. Dernæst behandles typen -iligr, typen -anligr, typen -uligr,
typen -samligr og typen -urligr. Overalt her tilföies i parentes av-
ledningen paa -liga (-iliga, -uliga, etc.), hvor denne ikke er andet end
det til adjektivet paa -ligr, {-iligr, -uligr, etc.) svarende adverbium.
Derimot behandles særskilt de adverbier, som har en fra adjektivet
forskjellig betydning, og likesaa de, hvor -liga optræder som selv-
stændig adverbialsuffiks. Til slut skal omtales adverbialsuffikset -la.
I. Sufflksfopm -ligr.
A. Substantivavledninger.
Adjektivdannelserne paa -ligr til substantiver var overordent-
lig talrike i gn. Mange av dem har bevaret den oprindelige
bahuvrîhi-betydning. Men alt eftersom suffikset har utbredt sig
mere og mere, er denne betydning blit mere og mere utvisket, og
tilslut har da avledningerne faat en rent generel og abstrakt betyd-
ning av ”som staar i forbindelse med grundbegrepet”, eller med
andre ord: suffikset spiller ikke anden rolle end den at overfore
substantiver til adjektivkategorien. Mellem disse to yderpunkter
har der dog dannet sig andre, mere eller mindre produktive be-
tydningsgrupper.
l:o. T il lev en d e væ sener. Her ligger betydningen nær-
mere bahuvrîhi-dannelsen, og adjektiverne uttrykker saaledes ”som
har saadant utseende, væsen, saadan beskaffenhet, som uttrykkes
ved grundordets begrep”, eller har betydningen ”som er kjende-
tegnende for grundordets begrep”. Men ofte finder vi ogsaa den
mere abstrakte betydning ”som staar i forbindelse med eller som
hörer til grundordets begrep”. Og mange av avledningerne viser
begge betydninger, saaledes f. e. ”med svå hårri rçddu ok skærri,
at hon sýndist heldr engillig en mannlig (Mar. 67016), men ogsaa:
engilligr flokkr (Heilag. II, 103î); ”ï>at var mal manna, at eigi
hafdi sét 3 menn hgfåingligri en Þessa” (Fm. V II, 633), men ogsaa:
”3?å er jarl var i kristkirkju var honom veitt hçfàinglig tign”
(Fm. IX, 27713); sml. ogsaa ”mannlig nåttura” med mannlig i det
förste eksempel. Av saadanne dannelser til levende væsener kan
nævnes :
barnligr, barnlig, barnagtig, til barn, n. barn.
bisJcupligr (og -liga), biskoppelig, til biskup, m. biskop.
búandliyr, som ser ut som en bonde, bondeagtig, til búandi,
m. bonde.
djpfulligr (djgfuligr, djgfligr), djævelsk, som hörer djævelen
til, til djçfull, m. djævel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
