Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -7a. 17
prifligr, av godt utseende, til j&rfc/, n. lykke, velfærd.
*próttligr (og -liga), kraftig, til prottr, m. kraft; hertil
úpróttligr, svak.
yßrafligr, overmægtig, til yfirafl, overmagt (suff. -igr?, sml.
g/%rr).
cerligr (og -liga), hæderlig, anselig, til «æra, f. ære, anseelse.
Hvor grundordet er et abstrakt femininum paa -úð, optræder
-ligr sterkt konkurrerende med suffikset -igr ; saaledes har vi
dstüäligr ved siden av ástúðigr, gnmmffîligr v. s. av grunnúðigr,
mikilüäligr, men intet *mikilúctigr, munúáligr, men intet *munúdigr.
Men tiltrots for at -igr her har et saa produktivt og livskraftig
suffiks som -ligr at kjæmpe med, saa har det allikevel seiret i
konkurransen; jeg har ikke kunnet finde flere end de nævnte fire
adjektiver paa -úðligr; og dette skulde jo tydelig nok vise, at
suffikset -igr — som jeg tidligere har ’ Bvdet — langtfra var
noget dödt suffiks i gn. Men denne kousurranse har ogsaa faat
et andet interessant resultat. Idet paa den ene side -igr har for-
maadd at hævde sig som adjektivdannende suffiks til femininer paa
-úá og saaledes reagerer mot anvendelsen av -ligr ved de samme
grundord, og der paa den anden side dog har været en tendens
til at anvende -ligr ved disse femininer, saa er fölgen blit, at vort
suffiks vistnok har maattet gi tapt i sin adjektiviske form, men i
sin adverbiale form -liga hadde det saa meget lettere for at trænge
igjennem, fordi -igr jo ikke hadde nogen adverbialform at stille op
imot det. Derfor finder vi flere adverbier paa -úðliga uten til-
svarende adjektiver paa -úcttigr, men ordene paa -uåliga kora til
at optræde likefrem som adverbialformer til adjektiverne paa -úctigr.
Saaledes kan nævnes fastúðliga adv. til fastuåigr, karakterfast,
stö; haräuctliga, adv. til harctuäigr, barsk, haardhjertet ; varúCtliga,
adv. til varúáigr, forsigtig; pverûâliga, vrangvillig, çlùâliga, oprig-
tig. Her kan vi da tydelig iagttage en av de sproglige processer,
som har fört til, at adverbialformen -liga efterhaanden har lösrevet
sig fra adjektivformen -ligr og er saa blit viderefort som et uav-
hængig adverbialsuffiks.
5:o. Ofte træder adjektivet i nært forhold til et i grund-
begrepet liggende h an d lin g sm o m en t. Herved er der i adjek-
tivets betydning indtraadt en overgang fra denominal til deverbai
anskuelse, en utvikling, som maatte bli av den störste betydning
for suffiksets videreførelse til verbale grundord. Og som fölge av
denne utvikling er der da opstaat to nye betydningsgrupper.
a. Den ene gruppe danner de adjektiviske nomina agentis
med betydning av tilb ö ie lig h e t. Idet nemlig det avledede adjektiv
er traadt i nært forhold til det i grundbegrepet liggende hand-
lingsmoment — uten at dog grundordet formelt behöver være
noget nornen actionis — er betydningen ”som er i besiddelse av
det ved grundordet uttrykte” gaat over til ”som er tilböielig til
at handle, optræde saaledes som grundordet uttrykker”, saa at
A U IY TÖR NORDISK PILOLOOI XXVII, NT F Ö U D XXIII. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
