Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: •ligr) -liga, -la. 87
senere skal se, er blit viderefort til verber, selv om dette ikke
er skeet i formen -ligr. Der gives dog to adjektivavledninger,
hvor den verbaladjektiviske betydning synes at tilkomme suffikset:
auctligr, som kan odelægges, til audr, tom, blottet, forladt
(vel egenti. ”lagt öde”, ”ödet”); maaske skyldes her betydningen ind-
flydelse fra det beslegtede eydiligr, som kan ödelægges; úaudligr.
lofgjarnligr (og -liga), rosende, til lofgjarn, ærgjerrig, be-
gjærlig efter ros; her foreligger maaske betydningsindflydelse fra
lofligr.
I andre germ, sprog — særlig de moderne — har adjektiv-
avledninger med suffikset germ. -M a ofte en betydning av t i l -
n æ rm e lse til grundordets begrep, en betydning som er særdeles
hyppig ved vort fra nt. laante suffiks -agtig. Denne betydning
har saaledes i vort nuværende riksmaal ord som blaalig, grönlig,
sotlig, etc., og i nht. ord som ältlich, dicklich, länglich, bläulich,
bräunlich, gelblich, etc. (Willmanns, II, p. 479). Av denne betyd-
ning har jeg ikke kunnet opdage spor i gn. Det er vel derfor
sandsynlig, at den i vort riksmaal skyldes tysk indflydelse.
Ogsaa til pronominale adjektiver forekommer enkelte avled-
ninger paa -ligr (se ogsaa under D.):
annarligr, folgende i tid; fremmed, alienus, til annarr, fol-
gende i tid, anden.
hvårginligr, som ikke tilhorer nogen av de to, til hvårgin,
ingen av begge; ”hvarginligt kyn” (SE. II, 116) — ”genus neu-
trum ”.
sumligr, nogen, til og = sumr; sumligir—sumligir, nogle—
andre.
Endelig er det at merke, at da substantiver og adjektiver
ofte har samme stamme, kan avledningen paa -ligr henfores saavel
til et substantiv som til et adjektiv. I saadanne tilfælder har man
da ikke havt nogen tydelig fölelse av hvad der er avledningens
rette grundord. Og hvor det som her dreier sig om et suffiks,
der er overmaade levende til avledning saavel av substantiversom
av adjektiver, der kan i virkeligheten begge ord ligge tilgrund
for avledningen, forutsat at der heller ikke fra betydningens side
er noget i veien herfor. Allerede ved flere av de tidligere nævnte
ord kan en saadan dobbelt avledning være mulig. Jeg skal her
kun nævne de adjektiver, hvor dette forhold synes mig at træde
tydeligst frem.
åkafligr (og -liga\ heftig, voldsom, til åkafi, m. heftighet,
voldsomhet, eller til og = dkafr; úákafliga.
dauâligr, dræpende; dödelig (og -liga, paa en syndig maate
som har den evige död tilfölge), til dauctr, m. död, eller til adj.
daudr, död; údaudligr.
erfidligr (og -liga), besværlig, möisommelig; besværet, be-
tynget, til erfiåi, n. besvær, stræv, möie, eller til crfidr, besværlig,
strævsom, möisomraelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
