Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
var det ikke ukjendt, hverken i gd., eller i gsv. f. e. gsv. barnsliker,
bröporMker, diâvulslîker, doUorliker, éldslîker, fapurliker, hunds-
liker, iordsliker, konungsliker, manzliker, môporliker, skapaliker,
systorliker, trolzliker og nogle an d re1). Men nogen större utbre-
delse synes ikke disse dannelser at ha vundet. Dog maa det
erindres, at nedertysk her har hat en saa gjennemgripende ind-
flydelse paa det ældre danske og svenske sprog (se Tamm, Om
avledningsändelser hos svenska adjektiv, p. 85, Kristensen, Frem-
medordene i det ældste danske skriftsprog, p. 60 f.), at de oprin-
delig herskende dannelsesprinciper neppe lar sig efterspore. Men
i gn., hvor nedertysken ikke kom til at faa nogen indflydelse paa
vort suffiks’ skjæbne. der finder vi talrike avledninger med grund-
ordet i genitiv, særlig til substantiver av alle deklinationsklasser.
Hvorledes er nu dette dannelsesprincip opstaat? Det kunde
synes rimelig at sammenligne ght. ord som tagolih, hver dag,
mannolïh, hver mand, hvor grundordet staar.i gen. piur. Men en
nærmere betragtning vil dog vise, at de gn. dannelser intet kan
ha tilfælles med de ght. De ght. ord er sammensætninger med
adjektivet gilih (==got. galeiks) i bet. ”enhver” ; mannogilïh, manno-
lih betyr saaledes egentlig ”enhver av mænd”. Derfor staar ogsaa
grundordet altid i gen. piur. (se nærmere om de ght. dannelser:
Ernst Henrici i PBB, V, p. 57, Wilmanns, II, § 371). Nogen
saadan betydning foreligger ikke i de gn. dannelser, som i betyd-
ning ikke adskiller sig fra de övrige substantiv- og adjektivavled-
ninger. De gn. dannelser har derfor ogsaa grundordet som regel
i gen. sing. Heller ikke tror jeg, at dette dannelsesprincip er
opstaat derved, at adjektivet likr (= glikr) — i bet. ”lik, lignende”
— i sammensætninger med förste led i genitiv (som f. e. lyndis-
likr) er sunket ned til et suffiks, som saa helt er smeltet sammen
med suffikset -ligr. Det maa nemlig erindres, at de gn. adjektiver
paa -ligr med genitivisk grundord er av forholdsvis sen dato. De
forekommer saaledes hverken i Eddadigtene ,eller i den övrige
poetiske litteratur, naar undtages vondzligr i Oláfsríma fra det 14.
aarhundrede (Flat. I, p. 11). Der kan vel derfor ikke være nogen
tvil om, at disse dannelser er særnordiske og först opstaat i histo-
risk tid, sandsynligvis först i den klassiske periode. Hvis det
derfor virkelig var adjektivet likr, som i sammensætninger var
sunket ned til et suffiks, skulde vi ventet at finde tydelige spor
av denne utvikling, for eksempel former paa -ligr ved siden av
enstydige sammensætninger paa -likr med förste led i gen. Men
det kan neppe paavises. I det hele synes sammensætningerne med
*) Noreen (Altschw. Gramm. § 384, anm. 2) mener, at i ord som ko-
nungs-, elds-, barns-, iords-, manzliker skyldes s analogisk paavirkning fra
brutzliker, rætzliker (hvor s har utviklet sig mellen t og l), læsliker, løsliker,
o. a. Er dette rigtig, kan man ha opfattet det analogiske s i de förstnævnte
ord som en genitivendelse, hvorpaa anvendelsen av genitivisk grundord ved
avledninger paa -liker kan ha bredt sig ogsaa til ord med andre genitiv-
endelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
