Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Sverdrup: -ligr, -liga, 4a.
dobbeltformer er der et ganske betydelig antal i gn. Saaledes
kan nævnes:
athugasamliga, raed opmerksomhet og omtanke =>athugaliga.
— åvaxtasamligr, frugtbringende, nyttig = åvaxtaligr. — blåma-
samligr, udmerket, deilig —blómaligr. — galdrasaniligr, magisk =
galdraligr. — giptusamligr, heldig —giptuligr. — gæfusamliga, hel-
dig gœfuliga. — håskasamligr, farlig = håskaligr. —herrasamligr,
ridderlig —herraligr. — óttasamligr, frygtelig = óttaligr. — sJcaåa-
samligr, skadelig = skactaligr. — skuggasamligr, mistænkelig = sJcug-
galigr. — sómasamligr, hædrende, hæderlig —sómaligr. — sorgar-
samligr, sörgelig = sorgarligr. — tignarsamligr, ærværdig = tignar-
Ugr. — vååasamligr, skadelig, farlig = vååaligr. — vinåttusamligr,
venskabelig = vinåttuligr. — vizkusamligr, forstandig = vizkuligr. —
prætusamligr, som hörer til ”þræta” = þrœtuligr.
Men ogsaa andre analogier har sikkert hat indflydelse paa
utviklingen av denne type. Saaledes synes mange av de tal-
rike dannelser til abstrakter (særlig fero. paa germ, -ön) at være
dannet efter mönster av genitiviske sammensætninger, hvor sidste
led er adjektiver som -fullr, -lauss, -goår, -vænn (-vænligr), etc.;
f. eks. dygåarligr efter dygåarfullr, -lauss, andaligr efter andalauss,
élsTculigr efter élshufullr, -lauss, heilsuligr efter Jteilsulauss, 4itill
reiåuligr efter reiåubuinn, etc. Og i det hele kan der vel neppe
være tvil om, at de talrike sammensætninger med förste led i
genitiv, som jo repræsenterer det almindeligste princip for kom-
position i gammelnorsk, maa ha gjort sig sterkt gjældende ved
utviklingen og utbredelsen av denne type adjektiver paa 4igr.
Derpaa tyder ogsaa saadanne tilfælder som rékTcjuligr bunaår
(Heilag. I, 117) = rtJckjubunaår, hjónaligt samband (Stat. 243) =
hjónaband, bróáurligt dråp (Gyd. 82) = bróáardráp, einsetuligr lif-
naår (Heilag. II, 625) = einsetulifnaår, etc. Desuten tilhorer disse
dannelser for störste delen den læ rd e litte r a tu r — kun faa er
folkelige —, som jo er saa overordentlig rik paa nylagede ord.
Og mange er åna§ Xsyopsva og kan derfor betragtes som rent
individuelle nydannelser.
Efterat saaledes anvendelsen av genitivisk grundord ad for-
skjellige veie er trængt ind i avledningerne paa 4igr, er dette
dannelsesprincip hurtig blit meget yndet, og adjektiverne paa -ligr
med genitivisk grundord danner derfor i gn. en temmelig produk-
tiv gruppe. Imidlertid skal jeg nærmere paapeke de forskjellige
momenter som har gjort sig gjældende ved hvert enkelt ords
dannelse, idet jeg nu gaar over til at anföre de herhen hörende
avledninger. Av praktiske grunde ordner jeg eksemplerne efter
de forskjellige genitivendelser som kommer til anvendelse i avled-
ningerne.
lo. T il s u b s ta n tiv e r m ed gen. paa -s :
fiflsligr, uforstandig, til fifl, n. nar, tosse; sml. fiflsniegir
(Ysp. 48).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
