Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
gózligr, godslig, godhjertet, til góctr, god, venlig.
illsligr, frygtelig, avskylig, til illr, ond, slet.
våndsligr (og -liga), ond, til og = vandr.
Mig bekjendt findes kun disse 3 tilfælder; og sammenlignet
med de talrike dannelser til gen. av subst. synes saaledes defc ge-
nitiviske dannelsesprincip egentlig ikke at höre hjemme blandt
adjektivavledningeme. Jeg skulde derfor være tilböielig til a t tro
a t illsligr (Plat. I, 204) egentlig staar for Hllskligr (til iUska, f.
ondskap), hvor saa Jc er faldt bort liksom i bernsligr, keimsligr,
heysliga, kvennsligr (se p. 12). Paa samme maate kunde ogsaa
vånåsligr staa for *våndsldigr, til våndska, f. slet tænkemaate, op-
forsel. Og i analogi hermed, er saa maaske dannet det motsatte
gózligr. Ogsaa fiflsligr og folsligr (se under lo) kunde være dan-
net til henholdsvis fiflska og fölskr. Men hvordan det nu end
forholder sig hermed, saa maa man dog senere ha folt de oven-
nævnte tre ord (kanske ogsaa annarsligr, einsligr, meinsligr) som
dannelser til gen. av adj., hvorefter saa det genitiviske dannelses-
princip er trængt ind i adjektivavledningeme; derpaa synes nemlig
de nynorske maalföre at tyde, hvor det genitiviske dannelses-
princip nu vistnok er det eneste levende i adjektivavledninger
paa -leg.
Tilbake staar endelig pinsligr (og -liga), som passer sig for,
som man kan vente sig av dig, til pinn, din; ogsaa úþinsligr (og
-liga). Nogen nærmere forklaring paa denne dannelse kan jeg ikke
give; men den skyldes vel analogi med de andre avledninger med
on s-genitiv.
Hvad angaar disse dannelsers betydning, saa vil man se at
mange er dannet til betegnelser for lev en d e v æ sen er, og de
hörer da efter sin betydning til den gruppe som er behandlet un-
der I, A, lo. De fleste er dog dannet til a b s tra k te r og kommer
efter betydningen dels under I, A, 4o, dels under I, A 5o, a og b.
Enkelte er dannelser til mere k o n k re te begreper, memlig: jur-
tarligr, matarligr, hjartaligr, purpuraligr, krismaligr„ likamaligr,
kirkjuligr, rekkjuligr.
Som nævnt hörer de fleste av disse dannelser m ed genitivisk
grundord hjemme i den læ rd e litte r a tu r. Sikre fo lk e lig e
er dog: trollsligr (og -liga), valdsligr, úpokkaligr (og -Utga), eiguligr,
fråsgguligr, hneisuligr (og -liga), venjuligr, furäuliga (men ikke
furäuligr, hvilket tyder paa at den adverbiale dannelse er den op-
rindeligste), pessligr (og -liga), pinsligr (og -liga). (Ogsaa andre
synes ikke ubrukelige i folkelig stil.
Det er klart, at dette avledningsprincip, jo mer® produktivt
det blev, maatte komme til i höi grad at krydse det; oprindelige
princip, som lar suffikset slutte sig umiddelbart til grundordets
stamme. Folgen er da ogsaa blit en række synonym© dobbeltfor-
mer, som f. e. fiflsligr = fifligr; fjåndsligr, fjåndaligr *
«
=
■
fjåncdigr;
meinsligr = meinligr -, hundsligr = hundligr; heiftarligrr => heidligr;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
