Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Falk: Anmälan.
kende forklaringer. Naar Haldingstadir av L. forklares av Had-
dingr, av R. derimot av Halldis, har neppe nogen av parterne
ret: jfr. "Norske Gaardnavne” V, 326.
I adskillige tilfælde tjener Linds samlinger til bestyrkelse av
Ryghs forklaringer. Saaledes er det av R. fra stedsnavn utdragne
mandsnavn Fwidinn av L. paavist som virkelig eksisterende navn i
Norge. Ikke sjelden kaster Linds verk nyt lys over vore gaard-
navn. Saaledes beviser den av L. fremdragne sideform Gulormr
til Gud(p)ormr, at Ryghs henförelse av gaardnavnet Gullarsrud
paa 0. Eker (skrevet Gulormsrad i Rode Bog) til Gudleikr, resp.
Gudleifr ikke kan være rigtig. Likesaa opklares ved L.’s opstilling
av Hcerekr som sideform til Hårékr den vaklende skrivemaate av
endel gaardnavn (som f. eks. Harstad paa Eker, skrevet Hæreks-
stadir i Rôde Bog). Mindre rimelig synes derimod identificeringen
av Åvaldr med Qgvaldr, til trods for at ogsaa disse i gaardnavn
gaar om hinanden.
Etymologiske forklaringer eller henvisninger til steder i lite-
raturen hvor saadanne findes, er ganske hyppige. Nogen plan-
mæssighet er dog vanskelig at spore, nten forsaavidt at kortnavn
og de fingerede og mythologiske navn — som rimelig er — hyp-
pigst er forsynet med saadanne oplysninger. Hvorfor f. eks. Hjalmi
og Halladr skal begunstiges fremfor Hjalmarr og Halli, er ikke
let at forstaa. Arnorr er forklaret, Halldôrr derimod ikke, med
mindre formerne Hallpôrr (anfört 1 gang) og Halldôrr skal træde
i stedet for en tydning. Ved Hrollaugr kunde muligens det 1 gang
opförte Hrodlaugs tjene som antydning av oprindelsen (likesom
Rodulfus ved Hrolfr, Adolfus ved Ål/r), ved HroUeifr mangler
ogsaa dette svake vink. Medens Haraldr staar uten oplysning,
sies Hrôarr opkommet av Hrodgeirr, Hrôaldr av *Hrôdvaldr,
begge uten henvisning. Bârdr, Dalla, Hlôi har baade forklaring
og henvisninger; Hlor(r)ipi, Hyrrokkin og Hvedra har henvis-
ninger, men ingen forklaring; Eindridi og Heimdallr har ingen
av delene (derimod har sidstnævnte artikel den interessante op-
lysning, at Hceimdall i DN. III, 165, aar 1336, brukes som sjö-
navn), heller ikke Hlôdyn, Hier, Hlçkk og Herfjgtur. Navne som
Hrgnn (sml. ags. H rm i, ham ) og Hrygda (sml. fuglenavnet "rugde")
synes at ha samme krav paa en forklaring som f. eks. Himinglæfa.
Disse sidstnævnte anker kan dog ikke sies at forringe arbei-
dets værd i nævneværdig grad. Bokens brukbarhet avhænger i
forste række av materialets paalitølighet og fuldstændighet, og f
disse henseender har anmelderen i det hele og store faat et særdeles
gunstig indtryk. Enkeltvis kan vel navn mangle, som Gesa DN.
I, 387 (1391), der endnu i Sogn i formen Gjesa er et brukelig
kvindenavn. E t mere bortgjemt, men ikke mindre interessant
eksempel, som prof. Hægstad har gjort mig opmerksam paa, er
Alein DN. V III, 112 (1329), skrevet alein og av Fritzner opfattet
som appellativ ("först har munken Alein efter raad av sine andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
