Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Western : Anmälan.
saadan uten videre at si f. eks. at de danske er ustemte og de
franske stemte. Han mener oftere at ha hört stemte mediæ i dansk
og omvendt ustemte i fransk. Det avhænger av tryk og tone-
höide, saaledes at i ett og samme ord f. eks. b snart kan være stemt
snart ustemt. Ved hjælp av en stor mængde eksempler söker han
at vise at en indlydende media er stemt naar foregaande stavelse
har höitone, men at den er ustemt naar foregaaende stavelse enten
er ubetonet, eller ialfald har lavtone. I et eks. som fransk il
s’appelle Lebon skal saaledes b være stemt hvis den höie tone fal-
der paa stavelsen Le, men ustemt hvis den falder paa bon.
Paa dette punkt er nu forfatterens eksempler vanskelige, for
ikke at si umulige, at kontrollere, da de for störste delen bestaar i
hvad han ved forskjellige leiligheter har hört, ofte i forbigaande,
paa gaten, i en omnibus, et seiskap, teatret o. s. v. Og selv om han
anförer nöiagtig aar og datum aa han hörte vedkommende lyd,
saa indeholder jo en saadan angivelse intet bevis for læseren saa-
ledes som henvisninger til bind og side av en bok. Vi faar saa-
ledes vistnok vite at forf. i august 1904 hörte en samtale mellem
to pariserinder om en ring, og at ved den leilighet ordet bague
stadig blev uttalt med ustemt 6; likesaa at han ved en leilighet
hörte i dansk min bordkavaler uttalt med höitone paa min og
stemt bj o. s. v.; men uagtet alt dette kan være interessant nok, maa
det allikevel indrömmes at det forelöbig staar som postulater og
ikke som beviste fakta. Forfatterens hovedhensigt er imidlertid
her ikke saa meget at bevise at f. eks. stemte mediæ kan findes i
dansk og ustemte i fransk, som at slaa fast det faktum at mediæ
kan miste stemmen uten derfor at bli til tenues.
Likesom nu mediæ kan miste sin stemme under stigende
tone, d. e. naar foregaande stavelse ikke har höitone, saaledes kan
ifölge forf. tenues faa stemme under synkende tone. Saaledes kan
i fransk Ton père l’a bien compris p i det sidste ord faa stemme,
hvis höitonen falder paa com, og da höitonen er fremherskende
baade i engelsk, tysk, hollandsk og dansk, er indlydende stemt
tenuis efter forfatterens observationer ogsaa meget almindelig i
disse sprog i ord som eng. daughter, watery little, baker^ hawker,
moping y tysk Lampey lumpig, Funke’, dansk dukker, sukker, tarte-
letter, skuffelse, og det vel at merke uten at gaa over til b, d, g, v.
Forfatteren kommer derfor til det slutresultat (§171) at ”mediæ
kan forekomme uten stemme uten at bli til tenues; tenues kan
forekomme med stemme uten derfor at bli til mediæ”; men selv-
fölgelig gives der — som sproghistorien viser — ogsaa tilfælde
hvor skridtet tages fuldt ut, saaledes at mediæ biir til tenues, og
omvendt, noget som selvfølgelig ikke trænger noget bevis.
Men siden altsaa stemmeforholdet ikke er avgjörende for for-
skjellen mellem tenuis og media, hvori ligger da forskjellen? Som
bekjendt er dette ikke det forste forsök paa at finde denne forskjel
i noget andet end stemmeforholdet. Man vil erindre at Sievers i l:ste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
