Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Western: Anmälan.
lydkategorier betragtet umulig ligge hverken i brystmusklene eller
resonans-rummet, men maa ligge der hvor lydkategorierne bestem-
mes, nemlig i stemmeridsen. Nu pleier man i praksis uheldigvis
at opstille bare to slike lydkategorier, nemlig stemt og ustemt, og
det er netop dette som volder hele ulykken. Idet man nemlig
gaar ut fra bare disse to hovedkategorier, og saa i enkelte sprog
finder ”mediae” uten stemme, saa slutter man — og fra dette ut-
gangspunkt er denne slutning logisk nok — at stemmen ikke er
noget væsentlig for mediæ. Nei, dersom man ved ”mediae” forstaar
alle de lukkelyd som i skrift betegnes ved b} d, g, saa har man
ret. Men det er fonetisk likesaa urigtig at slaa alle disse lyd
sammen under ett navn, som det vilde være ved 6, d, g} at forstaa
baade lukkelydene og spirantisk b, dj g, og saa si at mundlukke
heller ikke er noget karakteristisk for mediæ. Enhver vet at
navnet ”spirantisk b, d, g” kun er en nödhjælp fordi intet bedre
navn staar til raadighet, og paa samme maate er uttrykket ”ustemt
(el. reduceret) media” ogsaa blot en nödhjælp man tyr til i mangel
av et bedre navn. Ti ”ustemte mediæ” danner i virkeligheten en
selvstændig kategori ved siden av de virkelige tenues og mediæ,
og karakteriseres likesom disse ved en bestemt form av stemme-
ridsen. Til hver saadan svarer nemlig i virkeligheten en bestemt
lydkategori, og spörsmaalet er da hvor mange forskjellige former
av stemmeridsen vi kan adskille. Jespersen adskiller fem, og flere
har ialfald ingen praktisk betydning. Disse er: 1) fast tillukning;
2) lös tillukning, saa luftströmmen frembringer vibration (stemme);
3) halv aapning, saa luftströmmen kan passere uten at frembringe
stemme, medens der dog frembringes en svak friktion; 4) fuld
aapning, saa luften passerer ganske uhindret; 5) fast tillukning av
den eg. baand-ridse, men aapning av den bakenfor liggende brusk-
ridse, saa luften passerer gjennem denne og frembringer en horlig
friktion (hviskeu). Til hver av disse svarer nu en egen lydkate-
gori, nemlig: 1) dansk stöd o. s. v. 2) stemte lyd, herunder alle egte
mediæ; 3) de ”usterate mediæ” ; 4) ustemte (pustede) lyd, herunder
tenues; 5) hviskelyd. Det vil nu være klart at det karakteristiske
og derfor væsentlige for disse forskjellige kategorier netop ligger
i stemmebaandenes stilling. Det væsentlige for klasse 2 er vibre-
rende stemmebaand, altsaa stemme, og det væsentlige for klasse 3
er halv-aapen stemmeridse, altsaa ikke stemme, men en svak frik-
tion i stemmeridsen. Det gaar derfor ikke an at slaa disse to
klasser sammen, og si at stemmen er noget uvæsentlig. Likesaa
godt som man kalder lydene av klasse 3 for ”reducerede mediæ”,
kunde man kalde dem ”reducerede tenues”, da de i virkeligheten
staar midt imellem begge, og paa grund av den manglende stemme
endog nærmere de sidste. Naar man kalder dem reducerede el.
ustemte mediæ, saa kommer det av at de er bedst kjendt som
saadanne, særlig i dansk; men som det nedenfor skal vises, fore-
kommer de ogsaa i norske dialekter som reducerede tenues. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
