Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga, -la. 147
Hvorledes kristinligr, etc. er blit til Jcristiligr, etc. kan synes
vanskelig at forklare. Det sandsynligste er vel, at ni er assimile-
ret til II likesom ål > 11 i hrapalligr c *hrapadligr; derpaa er saa
U i svakt betonet stilling forkortet til l likesom i heimi(l)ligr (se
60); sml. ogsaa ellifu, elve (got. ainlif) og munlaug > mullaug,
vaskefat. — Flere dannelser paa -iligr, -iliga til adjektiver paa
-inn tror jeg neppe med sikkerhet kan antages. Vistnok er der
mange andre tilfælder, hvor der ved siden av adjektivet paa -iligr
(adv. paa -iliga) staar et adj. paa -inn. Men ved siden av adjek-
tivet paa -inn finder man da overalt ogsaa en ja- eller m-stamme
eller et J-verbuin. Og da der ikke kan være tvil om, at adjekti-
verne paa -iligr væsentlig rekruteres fra ya-stammer, fw-stammer
og y-verber, er det vistnok det rimeligste at anta disse sidste som
grundord overalt, hvor man har valget. Saaledes er det vel rime-
ligere at henföre f. e. reidiligr, som ser vred ut, til reidi, f. vrede,
end til reidinn, vredagtig; breytiligr, forskjellig fra det sædvanlige,
besynderlig, heller til breyta, indrette noget paa en fra det sæd-
vanlige awigende maate£ end til breytinn, tilböielig til at gjöre
noget som avviger fra det sædvanlige; hrædiligr, rædsom, frygte-
lig, heller til hræda, forfærde end til hræctinn, frygtsom, etc. Og-
saa betydningsforholdet taler i de fleste tilfælder mot at anta et
adjektiv paa -inn som grundord: et hrædiligr til hrædinn kunde
ikke betyde ”rædsom”, men maatte betyde ”som ser frygtsom ut”,
eller være = hrædinn; et reidiligr til reidinn maa betyde ”som ser
vredagtig ut” eller være = reidinn, etc. Men paa den anden side
kan man dog ikke altid være helt sikker. Saaledes er det vel
ikke saa helt utelukket, at man kan henföre gudrœküiga, gudelig
direkte til gudræJcinn, gudelig, gudfrygtig, skjönt man har rækiligr
til rækr-, og likesaa vægiligr, skaansom til og = væginn, skjönt man
har vægr, skaansom (i úvægr) og vægja, skaane. Men selv i saa-
danne tilfælder, som ikke er mange og som i det folgende vil bli
paapekt, tror jeg dog av den grund jeg har anfört, at der er
mindst sandsynlighet for antagelsen av et adjektiv paa -inn som
grundord.
60 T il adj. og subst. paa -ill.
engiligr, englelig, til engill, m. engel.
heimiligr, som er av hjemlet beskaffenhet; egen, som man
har for sig selv; alene, ensom, til heimill, som det tilkommer en
at ha, bruke, besidde som sin eiendom.
hnæfiligr (poet. Hårb. 43), stiklende, fornærmende, sandsyn-
ligvis til et *hnosfill, m. et nomen instrumenti til Jmafa (pret. hnof),
stikke, bore; sml. hnæfilyrdi, n. stiklende ord.
7o Undertiden kan man ikke peke paa et bestemt enkelt ord,
der staar som avledningens grundord: der kan være flere grund-
ord. Hyppigst forekommer det, at avledningen kan henföres saa-
vel til en adjektivisk som til en substantivisk ya-stamme. Eks.:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
