Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
skyndiligr (og -liga), hastig, til skyndir, m. ilfærdighet, eller
til skyndi, f. hast, hurtighet, ved siden av skynda, skaffe hurtig
avsted, ile; allskyndiliga, med stor hast.
stilWigr (og -liga), maateholden, selvbehersket, til stilli, e .
selvbeherskelse, ved siden av stilla, holde noget i orden saa det
ikke overskrider de rette grænser; aUstilliligr; ústilliligr, umaa-
telig.
sæmiligr, som man har ære av (og -liga)’
, anselig, til sæmr,
passende, ved siden av sæma, foröke ens anseelse; allsæmiligr (og
-liga), »neget hæderlig, bodsæmiligr, passende til at brukes i gjeste-
bud, ûsœmïligr (og -liga), utilböríig, uværdig til at hædres med
noget.
tryggiligr (og -liga), som man kan stole paa, paalitelig, tro,
til og = tryggr, ved siden av tryggja, gjöre paalitelig ; tortryggiligr
(og -liga), upaalitelig, tvilsom, alltortryggiligr, meget upaalitelig:
útryggiligr, upaalitelig.
veidiligr, som byr utsigt til jagt og fiskeri, til veidr, f. (jo-
stm.), fangst ved jagt eller fiskeri, eller til veiåi, f. d. s., ved siden
av veida, fange, fælde.
vœgïligr (og -liga), skaansom, til vægr, skaansom (i úvœgr,
UBkaansora, úvægi, f.), ved siden av vægja, skaane (sml. ogsaa væ-
ginn, skaansom); Utilvægiligr, av liten vægt eller betydning (sml.
smávœgr, d. s.); ofvægiligr (til og = o fvægr) \ úvægiligr, som ikke
kan opveies (sml. vægi, n. vægt, betydning); ûvægïliga, uten skaansel.
pekkiligr (og -liga), som man synes godt om, tækkelig, be-
hagelig, til og = pekkr, ved siden av pekkja, gjöre en noget til
behag; úpekkiíigr, som man synes ilde om, ubehagelig.
pægiligr (og -liga), behagelig, til og = pægr, ved siden av
pægja, gjöre behagelig; úpægeligr, ubehagelig.
ægiligr (og -liga), frygtelig, rædsom, til ægr, skrækindjagende,
frygtelig, eller til ægr, m. skrækindjagende person, ved siden av
ægja, indjage skræk, gjöre frygtelig; allægiligr.
Det er klart, at saadanne dannelser saavel efter sin betyd-
ning som efter sin form let maatte foles som dannelser til j - verber.
I virkeligheten er det ogsaa ved mange av de nævnte adjektiver
umulig at sige, om de oprindelig er nominalavledninger eller ver-
balavledninger. De danner derfor den naturlige overgang til de
rene verbalavledninger. Fra dannelser som de ovennævnte blev
det jo kun et umerkelig skridt at före suffikset -iligr videre og
anvende det til dannelse av v e rb a la d je k tiv e r direkte slv j- v e r -
ber, som ikke har nogen ja-stamme og «»-stamme ved siden. Og
denne udvikling var saameget naturligere som jo ogsaa j-verberne
i sammensætninger beholdt sit stammesuffiks som en mellemvokal
i. Eks.:
aptrbeidiligr, gjensidig, til båda, begjære.
bergiligr, som tar godt til sig av mat og drikke, forsynlig,
til bergja, ta til sig av mat og drikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
