Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
Efter sin betydning hörer disse adjektiver nærmest til den under
I, B, 2o behandlede gruppe ; det maa jo erindres at ogsaa præs.
part. i gn. hyppig bruktes med passiv betydning (sml. Nygaard,
Norrön Syntax, § 238—
241). Men da bruken av præs. part. med
passiv bet. i gn. som et a ttr ib u tiv t adjektiv var forholdsvis litet
yndet, forekommer det mig ikke usandsynlig, at det tildels var for
at böte herpaa, at man utvidet præs. part. med suffikset -ligr.
Dog har vel -anligr tilslut kun været fölt som en særskilt suffiks-
form tjenende til avledning av verbaladjektiver.
Hvad angaar overgangen -andligr z> -anligr, saa skyldes den
en lydret utvikling, idet d maatte falde bort mellem n og l som
i mun{d)laug3 an(d)lit, an{d)låt, van(d)liga, etc. (Noreen3, § 281, 2;
se ogsaa ovenfor p. 7). Maaske er d endnu beholdt i dugandligr
hos Tjodolf fra Hvin; men i aukandligr (Heilag. IX, 4971), blóm-
berandligr (Heilag. H , 826) og hjåvesandligr (Leif. 1021) er d sik-
kert blot gjenindfört ved association med participierne paa -andi.
A t typen -anligr skulde kunne videreföres til substantiver,
synes ganske utænkelig. Imidlertid forekommer dog det merke-
lige ord hjartanligr, som er i, kommer fra hjertet (= hjartaligr),
efter ens sind, overensstemmende med ens hjertelag. Skulde maa-
ske hjartanligr være en forvanskning av hjartaligr ved paavirk-
ning fra gen. hjartans?
Typen -anligr er kun blit beholdt i islandsk. Men her har
den vundet en stor popularitet og synes nu at være det levende
dannelsesprincip for verbalavledninger ; sml. saaledes: afsakmdegur,
unskyldelig, dtakanlegur, haandgripelig, beygjanlegur, böielig, brey-
tanlegur, foranderlig, deilanlegur, delelig, fåanlegur, erholdelig,
framkvæmanlegur, gjennemförlig, ey^anlegur, som kan ödelægges,
heyranlegur, hörlig, leysanlegur, 1öselig, meltanlegur3 fordöielig,
etc. etc.
IV. Suffiksform -uligr (og -ugligr).
I Arkiv, N. F. 17, p. 108 ff. har Kock paavist, at en række
av adjektiver paa -ligr er dannet til adjektiver paa -ugr, f. e. gç-
fugligr, anselig, til og = gçfugr. I avledningen er saa g gaat tapt
mellem u og l, fordi det stod i svakt betonet stavelse, altsaa f. e.
naud/iigligr > nauduligr. Lignende bprtiald av g er ikke saa sjel-
dent i gn.; sml. f. e. munúð, ved siden av munugd, munhugft,
varuä ved siden av varygft, varugft, etc. (se forövrig Bugge, Beitr.
13, p. 508, Noreen3, § 283); sml. ogsaa bortfaldet av g i hlæligr,
latterlig (Gisi. 588) < hlægligr. Men da associationen med grund-
ordet gjorde sig sterkt gjældende i disse avledninger, finder man
hyppig g gjenindfört ved analogi, hvilket har fört til en række
dobbeïtformer paa -ugligr og -uligr ; undertiden finder man endog
blot former paa ^ugligr. — I ght. og ags. har vi tilsvarende dan-
nelser til adjektiver paa -ig (se eksemplerne p. 140); og ogsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
