Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Sverdrup: -Ugr, -liga, -la.
nååuligr (og -uliga, -ugliga), fredelig, vistnok til et *ná$ugr ;
sml. gsv. naþogher, rolig, naadig, mild.
sJcgruligr (og -uliga, -ugliga), som synes at være eller bli
”skçrungr”, som man har ære av; vistnok til et *skgrugr; sml.
sJcQrugsamr, shçruglyndr, skçruglyndi, f.; állskgruligr (og -uliga).
vçrpuligr, anselig, rask av utseende, maaske til et *vgrpugr ;
allvçrpuligr, av meget anselig ydre.
polthuligr, behagelig, vistnok til et *pokkugr; sml. gsv. opok-
kogher, utilbörlig (for bet. sml. gn. pokki, m. velbehag).
prútuligr, av haavent, hovmodig utseende, sandsynligvis til
et *prútugr, hovmodig *).
Disse dannelser synes at være opstaat temmelig tidlig. Vi
finder dem nemlig allerede i den ældste poesi, som f. e. ggfugligr
i H. Hv. str. 5 og hgfugligr hos Egil Skallagrimssön.
Imidlertid gives der ogsaa andre veie som har fört til dan-
nelsen av en produktiv type -uligr. Saaledes ved dannelser til
adj. og subst. paa -ull, hvor II i svakt betonet stilling maatte for-
kortes til l. Jeg har allerede tidligere nævnt heimuligr til heimull
og djpfuligr til djgfull (sml. ogsaa postoligr til postoli). Vi finder
endog formen heimugligr, som viser at ordet er blit associeret med
dannelserne til adj. paa -ugr og har faat sit g fra disse, skjönt
maaske er det ikke helt utelukket, at der har eksisteret et *heimugr.
Men selvfölgelig har ikke to saadanne enkeltstaaende tilfælder
kunnet spille nogen större rolle for typen -uligr. — Derimot er
det klart, at den store gruppe adjektiver paa -uligr, dannet til fe-
minine öw-stammer (se under I, C, 4o) i höi grad maatte bidrage
til at gjöre typen produktiv, og til at -uligr efterhaanden skilte
sig ut som et selvstændig suffiks. Man har vel nemlig ikke ret
længe formaaet at skjelne skarpt mellem de to grupper paa -uligr ;
de maatte ganske naturlig forenes i den sproglige bevidsthet un-
der en og samme type, hvis karakteristiske kjenaemerke er binde-
vokalen u. Hertil kommer saa, at ogsaa ved adjektiverne paa
-uligr finder vi det forhold, som vi i orddannelsen stadig kan se
före til, at en forbindelse av et suffiks og et andet suffiks eller
en anden ordbestanddel optræder som et sammenhængende ord-
dannende element; nemlig at der ved siden av de oprindelige
grundord staar enklere ord, hvortil avledningerne direkte kan hen-
föres. Dette gjælder dannelserne til adjektiver paa -ugr i langt
höiere grad, end Swenning (Arkiv, N. F. 19, p. 30) synes at for-
mode, selv om Kock kun gjör opmerksom paa det for skylduligr’s
vedkommende. I det hele taget maatte man let komme til at
sætte adjektiverne paa -uligr c -ugligr i direkte forbindelse med
de ord, der ligger til grund for adj. paa -ugr, altsaa burctuligr til
burår, m. byrd, Måuligr til hdå, f. haan, spot, heiptuligr til heipt,
*) Flere dannelser til adj. paa -ugr optræder kun i adv. form, f. e.
grååugliga til grádugr, liðugliga til liåugr, mdiugliga til målugr, viljugliga
til viljugr, kyndugliga til kyndugr, o. a.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
