Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Sverdrup: -Mgr, -liga, -la.
vizkusamligr, forstandig, til vizha, f. forstand.
þrœtusamligr, hörende til eller forbanden med motsigelse,
tvistighet, til præta, f. motsigelse, tvistighet.
4o Endelig synes -samligr i et par tilfælder at være videre-
fort til dannelse av v e rb a la d je k tiv e r til y-verber:
bergisamligr, begjærlig efter at nyde, forsynlig (= bergiligr),
til bergja, ta godt til sig av mat og drikke for at nyde det.
gleymisamligr, uagtsom, glemsom, til gleyma, la uænset,
glemme; ogsaa gleymsamligr, d. s. (til gleymr?).
tynisamligr, fordærvelig, til tyna, fordærve.
ynnisamligr, kjærlig (sml. ynniligr), til et *ynna, besiegtet
med unna, elske.
Evnen til at danne verbaladjektiver til y-verber har -samligr
vistnok arvet fra -samr, som ikke saa sjeldent anvendtes til denne
bruk, f. e. hefnisamr, hefngjerrig, hendisamr, rask til at ta fat paa
noget, Jilýdisamr, gjörlig, tjenlig, viräisamr, indbildsk, forfængelig.
Videre kunde minnisamr og -samligr likesaavel henföres til vb.
minna som til minni, n., mæÆsamr og -samligr likesaavel til vb.
mæåa som til mædi, f.; og lystisamligr kunde let træde i direkte
forbindelse med vb. lysta, som ligger til grund for lystisamr. Des-
uten kan vel ogsaa verbaladjektiverne paa -iligr ha virket med
til, at -samligr blev viderefort til dannelse av verbaladjektiver,
ifölge propositionen: minniligr : minnisamligr = bergiligr :x (x = ber-
gisamligr).
VI. Suffiksform -urligr.
I nogle ord synes der at foreligge en suffiksform -urligr,
som er meget vanskelig at forklare. Disse dannelser paa -urligr er:
geigurligr, frygtelig (Flat. III, 153 og 155).
eigurligr, værd at eie (Barl. 205), ved siden av eiguliga (til
eiga, f.).
steigurliga, opreist, rankt, kjækt; sml. ”litill var þessi madr
ok snarligr ok stod steigurliga i stígreip (Fm. VI, 416fi).
çskurligr (og -liga), frygtelig (Eb. 63, Flat. I, 417, Heilag,
flere steder).
snçfurligr (og -liga), rask i sit væsen (Laxd. 65, Jomsv.,
Band. o. a.).
ógurligr (og -liga), frygtelig, rædsom (Flat. I, 258, Fld. I,
382, Kgs. 36, o. a.).
çmurligr, motbydelig, avskylig (Frump. 71, Heilag. II, 3 og 9).
tigurligr (og -liga), av anselig utseende (Fm. VI, 438, Barl.
o. a.), med sideform tiguligr.
ið/urligr (og -liga), idelig (OHm. Barl.), med sideform iduligr
(til Häugr).
náíturligr, naadig (DN. V II, 190), med sideform nåctuligr,
fredelig (til *nåctugr).
krçpturligr, kraftig (Hym. 28).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
