Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
så uppfattades harpla, etc. av den omedelbara språkkänslan (orik-
tigt) såsom en förkortning av harpliga, harplika, ock efter mön-
stret harpliga harplika : harpla bildade man senare nr adverb på
-iliga -lika nya adverb på -la”. Og som eksempel paa saadanne
nydannelser nævner han skrautla, hvatla, árla.
Kocks forklaring er meget sindrig og tiltalende. Men der
er dog, forekommer det mig, enkelte ting, som gjör at den synes
mig tvilsom. For det förste findes der kun to tilfælder, hvor der
ved siden av et gn. adv. paa -la virkelig kan paavises et adv. paa
-a med samme grundord i gn., nemlig haräa ved siden av hardla
og ggrva ved siden av ggrla. Forövrig har Kock maattet ty dels
til gsv. og dels til de andre germ, dialekter for at finde tilsva-
rende adv. paa germ. -U, som han saa forutsætter engang har ek-
sisteret i gn., men er forsvundet, efterat kontaminationen er gjen-
nemfört. Det synes da paafaldende, at ikke ogsaa de andre virke-
lig paaviselige gn. adv. paa -a, som ved siden har adv. paa -liga
til samme grundord, har faat en Z-lyd ved kontamination og er
blit omdannet til adv. paa -la. Saaledes findes ved siden av
dkafa : akafliga intet *åkafla, ved siden av gjarna : gjarntíga intet
*gjarnla, ved siden av hraåa : hractliga intet *hraåla, ved siden av
dyggva : dyggliga intet *dyggla, ved siden av eina : eimliga intet
*einla, *einsla. Dernæst synes det mig ogsaa paafaldende, at i de
tilfælder, hvor der ved siden av det gn. adv. paa -liga og -la kan
paavises et gsv. adv. paa -a (og paa -Uha), findes der ikke noget
gsv. adv. paa -la, skjönt jo ogsaa i gsv. den samme kontamina-
tion skal ha fundet sted. Saaledes har vi nok gsv. sara : gn.
sårliga gsv. sarlika—gn. sårla, men intet gsv. *sarla ; vistnok gsv.
snara : gn. snarliga, gsv. snarlika—gn. snarla, men intet gsv.
*snarla ; vistnok gsv. brapa :gn. brddliga gsv. braplika—gn. brddla,
men intet gsv. *brapla. Disse invendinger tror jeg dog ikke er
av avgjörende vægt, skjönt de nok kanske kan vække tvil om rig-
tigheten av Kocks hypotese. Derimot forekommer det mig at ad-
verbiet ella, ellar avgjort strider mot den, dersom det kan like-
stilles med got. aljaleikö resp. aljaleikos. Og jeg kan for öieblik-
ket ikke se nogen anden mulighet. Ved siden av ellar findes og-
saa formen elligar (medens elliga, elligi vel er sene nydannelser),
hvortil svarer ags. éllicor, elcor, gs. elcor, ght. elichor. Dersom
Kocks hypotese er rigtig, saa maatte vel netop ella, ellar, som er
gamle ord, skyldes en saadan kontamination som av Kock antat.
Men nu findes intetsteds noget germ. *aliU resp. *aliôz, og det er
derfor neppe antagelig at der kan ha eksisteret et tilsvarende gn.
*elja resp. *eljar, som ved kontamination med elliga resp. elligar
(< *aliglîkô resp. *alialîküz) blev omdannet til ella resp. ellar. Av
lydlige grunde kan heller ikke ella, ellar, som Uhlenbeck synes at
mene (Etym. Wörterbuch der got. Sprache; se ogsaa Gering,
Eddaglossar), svare til got. alja resp. aljar. Der er da, forekom-
mer det mig, neppe nogen anden mulighet end at betragte ella,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
