Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Sverdrup: -ligr, -liga, -la.
nede, langt nede, silde (sml. gsv. sirla); siffla, silde (gsv. sipla)-,
skjótla, hurtig, inden kort tid (tildels = skjôtliga)’
, sunnarla (— sun-
narliga), i syd; traudla, traulla (= traudliga), neppe, útraulla;
varia (i bet. helt forskjellig fra varliga), neppe (gsv. varia). De
fleste synes dog at være rent poetiske ord. Saaledes forekommer
folgende kun i den gn. poesi: aptarla, bak; drengila (= drevgiliga),
med kraft og styrke, alldrengila, falldrengila ; fagrla (*=
•fagrliga),
smukt, glimrende; fastla (= fastliga), fast; fikula, paa en heftig,
hidsig, voldsom maate; fl/jótla (=fljótliga), hurtig, snar, beredvil-
lig; fram la, med hæder, med gavmildhet, med iver og omhu,
raunframla; fræknla (= fræknliga), med tapperhet og mod; geysila
(tildels = geysiliga), med heftighet, voldsomhet, overmaade; gola
góliga), vel; hala (i bet. forskjellig fra hdliga), udmerket, for-
træifelig, glimrende, overmaade; hermila (= Jiermiliga), med for-
bitrelse; hraustla (= hraustliga), med mod og kraft ; hvatla (= hvat-
liga), med hurtighet; mædila (= mædiliga), med træthet; nyla
(=» nijliga), nylig, nys; nýtla, med kraft og dygtighet; ódla (—od-
liga), med voldsomhet, heftighet; ofderfila, med dristighet; rîkula
(=
=
=rikuliga), med kraft; sårla, med smerte, med begjær (tildels =
sårliga); skarp ia (= skarpliga), med iver; skrautla (= shrautliga),
paa en glimrende maate; skyndila («
=
■skyndiliga), i hast, allskyn-
dila, ferdskyndila‘
, snarla, hurtig, med raskhet (= snarliga); snú-
dida (= snúdidigá), med raskhet, allsnúdula; steigurla (= steigur-
liga), opreist, kjækt; stridla (i bet. forskjellig fra stridliga), i
fiendtlig hensigt; úmissila, ikke uten stor fare; vandla (-va n d -
liga), med omhu og nöiagtighet, meginvandla ; vestarla (= vestar-
liga), i vest.
Som man ser hörer adverbierne paa -la særlig hjemme i det
poetiske sprog. Alle de ovennævnte, undtagen de 8 förste, kan
paavises i den gn. poesi; men at heller ikke disse 8 har været
fremmed for det poetiske sprog, sigér sig selv. For en stor del
er de vistnok dannet av digterne selv, idet -la (ved siden av -liga)
er blit anvendt som et selvstændig suffiks. Jeg tror derfor, at
det kun er et faatal av tilfælder, hvor -la virkelig er opstaat ved
en kontraktion.
Oprindelig har vel bahuvrihi-dannelserne paa germ, -lika-
som kompositioner hat en biaksent (semifortis) paa andet leds
rotstavelse. E t urg. *hardalîkaz har saaledes hat betoningen:
J- ^ JL Efterhaanden som andet kompositionsled sank ned til et
rent suffiks, er dets aksent blit noget reduceret, til svak semifor-
tis eller til levis, hvilket i gn. har hat tilfölge, at suffiksets lange
% vistnok er blit forkortet, men beskyttedes dog mot synkopering
foran en efterfölgende stavelse. Ogsaa i ags. er det lange %for-
kortet (men holdt sig tildels i adv.). Gn. hardligr har saaledes
betoningen: J -vL, akk. fem. hardligai — vy. Paa samme maate
forholdt det sig med adverbierne, men dog med den betydnings-
fulde forskjel, at her var den utlydende vokal oprindelig lang med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
