Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverdrup: -ligr, -liga) -la. 185
vistnok ”schleifendem Ton”, og hadde derfor en svak biaksent
(levis); altsaa et gerra. *hardalíkö hadde betoningen J. X, hvil-
ket i gn. hardliga paa grund av andet leds suffiksale natur blev
reduceret til -i-d/vL. Men nu synes det mig rimelig, at ved et
kompositionsied, der i den grad er sunket ned til et rent suffiks,
saaledes som tilfældet er rned germ. -UJcö i gn., der maatte en
yderligere reduktion av betoningen være mulig, saa at suffiksets
i-lyd tilslut blev helt synkoperbar foran den efterfölgende stavelse
med levis. En saadan sterk svækkelse av et oprindelig kompo-
sitionsled er et ikke saa sjeldent fenomen i gn. Sml. saaledes gn.
vesall c *waia-saliz, norn. plur. mask. veslir; gn. naf arr <r *naba-
gaizaz, norn. plur. nafrar, og alle de mange rnandsnavne paa -arr
< *-gaizaz) som pórarr, Hróarr, etc. Og en lignende yderligere
aksentreduktion tror jeg virkelig er indtraadt særlig ved de adv.
paa -liga som i betydning isolerte sig fra sine grundord, og des-
uten stod relativt svakt betonet i sætningen. Dette er da först
og fremst tilfældet ved ella, éllar\ sml. ags. gs. elcor. Likedan
skyldes utviklingen *hardalïko > hardliga > hardla folgende be-
toningsreduktion : J- w -V-’ J, ;> w vi,, hvor da den ubetonede
midtvokal regelret maatte falde bort og -L ^ d, > X vb i hardla, som
i betydningen ”meget, særdeles” stod relativt svakt betonet i sæt-
ningen. Ord som ellar, hardla er altsaa at betragte som de ak-
sentreducerte sideformer til elligar, hardliga. Paa samme maate
antar jeg former som varia, traulla, árla, hrâUa, gçrla er opstaat.
I gn. ella, luirdla, etc. maa g (k) tidlig være bortfaldt, hvil-
ket kan synes vanskelig at forklare, da man skulde ha ventet
*elga, *hardga etc. Men dette bortfald tör vel sidestilles med
bortfaldet av g i ord som foringi (got. faûragaggja, ags. fore-
gengå), væringi (ags. wærgenga), hrautingi, lausingi, landsofringi.
Disse ord er oprindelig sammensat med et substantiv urg. *-gang-
van\ i gn. er samtidig med reduktion av betoningen det frem-
lydende g faldt bort, saa *-gangian> -gengi > -ingi, saa ordene er
faldt sammen med andre ord paa -ingi, hvor vi har suffikset germ.
*-ingian, som f. e. hgfdingi, erfingi, frelsingi, etc. Paa samme
maate faldt g bort i -gisi og -geirr som andet sammensætningsled.
Idet suffikset -liga {-Uha) i saadanne tilfælder som de oven-
nævnte har tapt ethvert spor av den oprindelige betoning som
andet kompositionsled, er saaledes dette suffiks kommet til at staa
paa linje med andre suffikser som oprindelig har langt l og har
lidt samme skjæbne som disse. Saadanne suffikser er f. e. adjek-
tivsuffikserne -%ga og -ma, og det fem. substantivsuffiks -ini. I
ord med disse suffikser forkortedes suffiksets ï, dersom der ikke
fulgte nogen stavelse efter (altsaa i i ultima); f. e. måttigr (got.
mahteigs), môdigr (ght. muotïg); gullinn (got. gulpeins). Men fulgte
der endnu en stavelse efter, synkopertes i (altsaa synkope i pænul-
tima), f. e. nom. plur. mask. mátkir, módgir, gullnir. Hvad an-
gaar fem. paa -m i saa har de i gn. faat sin form fra de synkoperte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
