Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Dyrlund: Friå-: griå, gruâ.
nem OstersÖn Yejles glossar lige ned til Yid. Selsk.s ordbog
(1802)!
I løbet af de to sidste hundredår har adskillige sprog-
mænd lagt deres hjærner i blød for at udrede forholdet med
eller mellem de tre i overskriften nævnte ord. For saa vidt
man gik ud fra, at grid og frid enten havde været brugte
i flæng eller i al fald var saa godt som enstydige, laa det
nær at tage dem som ”et og samme ord” i lidt forskellig
form. Franciscus Junius (f 1677) formodede i sin først 1743
udgivne Etymologium Anglicanum, at grid lidt efter lidt
havde trængt sig frem ved siden af det ældre frid , vel at
mærke, fordi han havde iagttaget, at q> i græske ord var
gået over til g i latinske (som eksempel opføres bl. a. cpègo
= gero\). Ihre i sit Glossar. Suiog. (1769) gik ikke på denne
vildmand, men holdt sig til den gængse opfattelse, hvorefter
det var uvist, hvilken af de to former, frid eller grid (som
også kaldtes grud), der var den ældste. Medens i mellemtiden
Yerelius i sin Ind. linguæ veteris Scytho-Scandicæ (1691) helt
havde bortforklaret grud som opstået ved fejllæsning af ii
som u, tog Spegel i sit Glossar. 1. Goth. (1712) både grid
og grud for gode varer, men satte det første i forbindelse
med eng. greet og pommersk gröten, hilse, hvoraf ”God gröte
ju!”, hvortil Ihre föjer, at svenske bønder x) hilste med et
”Guds frid!” og således hævder sammenhængen med frid .
Hvor meget vrangt og uklart der nu end er i alt dette,
står det dog fast, at Ihre har haft fornæmmelsen af et
sprogligt slægtskab mellem de tre ord, hvilket er mer, end
man kan sige om vor Y. S.s ordbog, der finder, at grid ”synes
at være beslægtet med lat. gratia:
r (hvorfor ikke lige så godt
med gr. %aQir?), eller om Holmboe, der i sin sammenlig-
*) Han kunde tilföjet ”ligesom deres danske standsfæller”, der endnu
langt ind i det 19de hundredår hilste med et ”Guds fred!” (trykket på det
sidste ord), kun at de ikke havde bevaret i-lyden i denne nedarvede formel ;
sml. Kock i Stud. öfv. fornsv. ljudlära s. 458.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
