Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338 Dyrlund: Friet-: grid, gruet.
i lighed med freh eller som det første led i sammensætnin-
gen grudgrav.
I sin Wbuch d. fries. Sprache har Outzen uden nær-
mere redegörelse slået gred(sted) i hartkorn bl. a. både med
isl. greiha og med lat. gradior, ingredior. Skarpsindig, men
efter min mening uforenelig med ordets udviklingshistorie i
Nordisk, er derimod Noreens tydning af fornsvensk grip
(med aflydsformen grup) i Arkiv f. nord. filol. VI 382 jf.
Altschwed. Grammat. § 172. Efter ham er dette grih identisk
med det gotiske hunkönsord grih-, der forekommer 1 Timoth.
3, 13, svarende til gr. ßadjuög, og er af stammen grehi, hvor-
til også hører lat. gressus] betydningsovergangen bliver da
fra gang til uhindret adgang. Hos denne forfatter er det
altså friet-, der er sat ud af spillet, og hermed stemmer på-
standen i Grimms Wbuch (under Friede): trods ligheden i
klang og bemærkelse må grih være ”bogstavelig ubeslægtet”
med frihr, ”da fr og gr aldrig ombyttes”. Ja, man skal
nu ”aldrig sige aldrig”; hvem ved, om ikke g kunde have
udtrængt et f?
Lige så lidt kan jeg samstemme med Wadstein, når han
i Indogerm, forsch. V 28 lader Noreens fortolkning stå ved
magt med hensyn til grih i betydningen fred, men i andre
betydninger, — en i virkeligheden vilkårlig adskillelse (jf.
nedenfor) — sætter det i aflydsforhold til greihi.
For mig har det nemlig længe stået som en afgjort
sag, at de trende meningsfæller frih-, grih og gruh tillige
er stammefrænder. Gruh, som senere, i Vestnordisk ganske
ukendt, aflægger uden væsenlig selvstændigt begrebsindhold,
lader jeg foreløbig ude af betragtning. Grih, der på nordisk
grund er oprindeligt intetkönsord, tager jeg som efterkommer
af et urnordisk *ga friha, i flertal *gafriho(u). Om mulig-
heden af en sådan lydovergang tvivler jeg ikke. Selv om
jeg holdt mig til den ældre antagelse om slige ords udtale
med trykket på hovedstavelsen, tiltror jeg vore stamfædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
