Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrlund: F rid-: grid, grud. 341
Med hensyn til flertallet og den dertil knyttede be-
mærkelse staar derimod en halv snes middelalderlige love
til vor rådighed. Betydningen dækkes her fuldstændig af den
ovenfor givne begrebsbestemmelse, kun at stillingen, hvor
talen er om ”Eriksgatan”, får et vist statsretsligt præg. Et
tilfælde, der efter Schlyters fortolkning vilde falde uden for
rammen, kan vi nu heldigvis slå en tyk streg over. Når
det nemlig i den ældre Ygl. (Schlyters udg. s. 60) hedder,
at den, der solgte sin træl, en måned efter salget skulde
”værþe (bære ansvaret) firi brote” (ligfald), men altid ”firi
gripumPj så er det klart, at også det sidste ord må have
været navnet på en sygdom, og det så meget mere, som lig-
nende fierieds forskrifter findes i andre landskabslove fra den
skandinaviske halvø *). Meningen var jo at sikre køberen
mod at få en træl, hvis arbejdskraft svækkedes ved visse
stadig tilbagevendende sygdomsanfald. Det er nu Wadsteins
fortjæneste at have påvist (i Nord, tidsskr. f. filol.3 III 5),
at den pågældende sygdoms navn stammer fra flertal af et
*ga(Ji)rid- (sml. ovenfor om isl. grid\ og talen er vel snarest
om den slemme koldfeber, der spillede en så fremtrædende
rolle i vor sygehistorie til langt ind i det 19de hundredår;
men under alle omstændigheder har dette kunköns gridir 2)
intet som helst at göre med vort intetköns grid.
Af de østnordiske love er det i øvrigt kun Yestgøta-
lagen (bortset fra senere tillæg) og Dalalagen 3) (af Schlyter
omdøbt til den ældre Yestmannalag), der i dette ord har be-
varet den fra frid- nedarvede selvlyd. At formen grid en-
*) Om Guletings- og Frostetingsloven se Gjessing i Ano. 1862 s. 242;
tilföj Gutalag udg. 1905 s. 47 nd.
2) Det kan neppe heller sættes i umiddelbar forbindelse med det, som
det synes, sønder fra indkomne rithæ (ridha rtâa), der nærmest gennem de
harpestrengske lægebøger forplantede sig helt op til Kongespejlet (Munchs
udg. s. 32) og til den, med en indholdsrig fortale, 1907 af Kålund udgivne
islandske lægebog (s. 31 f. och 36).
3) Om navnet se Karlsson i sv. Hist. tidskr. 1889 s. 45 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
