- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugosjunde Bandet. Ny följd. Tjugotredje Bandet. 1911 /
344

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344 Dyrlund: Friet-: grift, gruå.
på nordisk sprogomraade vidtrækkende Fremtrædelse: omdan-
nelsen af intetköns flertalsord til entals hunkönsord, en over-
gang, hvortil vejen var jævnet ved de flertalsformer af ik.
(her gritS og griftin), der i det ydre fuldkommen stemmede
med tilsvarende hunkönsformer i ent., som allerede fremhævet
af N. M. Petersen (Sproghist. I 11 f. og II 238) jf. Rydqv.
II 99 1). Da betydningen naturligvis gik uforandret over
fra flertals- til entalsformen, krævedes nødvendig en yder-
ligere udstykning af begrebsindholdet, inden der kunde blive
tale om at böje det nyskabte hunkönsord i flertallet; men
til en sådan eftergrøde, i lighed med f. e. lagar, lover (love),
viste der sig ingen trang ved det til en snæver begrebskreds
indskrænkede grift. I modsætning til Rydqvist (II 87) er jeg
derfor ”fuldt forvisset om”, at ovennævnte ”griþær” ikke er
gf. i flert., og at, som følge deraf, grift i denne lov helt
igennem er hunköns ental. Medens i øvrigt lagli i betyd-
ning lov er bevaret som intetköns flertal i Vgl., har dennes
grift et sidestykke i lön (jf. Rydqv. II 110), idet dette op-
rindelige ik.’s flertalsord netop i Vgl. viser sig som hunk.s
ental i sammensætningen ”lönœr droten”, hvormed stemmer
gf. ”godæ lön” og ”slikæ lön” i en ukendt forfatters vedtag-
ninger til loven (Schlyter s. 301 og 305), lad være, at hint
”lönær” måske er indkommet ved en misforståelse.
Går vi endelig over til de to sæland ske love (Valde-
mars 2, 31, Eriks 2, 10 til 13 og 22), finder vi der også
gruft som entals hunkön. Entallet ligger tydelig for dagen
i forbindelsen ”then gruth” (flere gange i E. 1.), ligesom i den
udelukkende brug af udsagnsordets entalsform efter gruft som
grundord: ”gruth warthcer takin (æn)”, ”ær (war) giuæn” 2);
og det er en selvfølge, at then her, som oftere i disse love
4) En del danske eksempler på denne overgang er samlet af P. K.
Thorsen i rSprogarten på Sejerø” § 130.
*) ”Gruth ær giuit (æt)” E. 1. 2, 13 begynd, er en åbenbar fejl, måske
fremkaldt ved det følgende ;,hauær giuæt”.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1911/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free