- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugosjunde Bandet. Ny följd. Tjugotredje Bandet. 1911 /
345

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dyrlund: Friå-: griå, gruå. 845
(then sak, scam i V. 1.), gör hunköns-tjæneste. Den i Sæ-
landsken mere fremskredne udjævning af endelserne havde
uden tvivl yderligere lettet overgangen fra flert. ik. Den be-
stemte form gruthæn som gf. (bøtæ for gr., gaf gr. E. 1.)
stemmer bl. a. med ”giuær sakcen” (E. 1. 2, 42)*). Den i
bægge lovene stående formel ”a gruth gi(f)uærH\ — sml. i
Yestnord. ”grid våru gefin” f. e. i Heimskr. ved F. Jonsson
III 170, — holdt sig uanfægtet, uden for så vidt et gifnæ
muligvis skjuler sig i den af Thorsen i hans udgave af E. 1.
s. 31 nederst anførte forvredne form.
Endnu kun den tilföjning, at både vgrupspiæW i Øgl.
og T
’gruthni{th)ingv i E. 1. naturligvis, ligesom de tilsvarende
former i Yestnordisk, er udgåede fra gritf i sin oprindelige
flertalsbetydning. Det samme gælder om det, efter a-klassen
böjede, udsagnsord gruthce i E. 1. 2, 10 og 12. Dog tor
jeg ikke føre dette i lige linje tilbage til grundformen *ga-
fritfan ; det er snarest en nydannelse, udgået fra navneordet
grutf, hvilket udsagnsordet under alle omstændigheder skylder
sit u) sml. ellers frithæ i J. 1. 2, 6 si. og jf. oldeng. griðian,
formet efter fritfian.
Men nu overgangen af gritf til grutf: hvorledes skal den
forklares? Ja, her er det, tampen brænder! Næmmest var
det unægtelig at lade overgangsformen løbe med stemplet
”aflyd”, der jo nu bruges over en lav sko, men netop derfor
forekommer mig at være blevet en del fladtrådt. Fornsvensk
(og fda.) brust (brist) har åbenbart lånt sit u fra udsagns-
ordets mange former med denne selvlyd og fortjæner da i
det höjeste navn af andenhånds aflyd. Skulde nogen mene,
at, ligesom i adskillige afledsendelser (Noreen under aflyd) i
sænkes til u7 idet afledsstavelsen får ”bitone” (lavtryk) 2), så-
*) E. 1. 2, 38 har dog ”trycdinæ gøræ!”
a) Se Bugge i Arkiv X XI 269 øv. — Når ved midten af det 12te hun-
dredår ”Thorkil" i Lunds gavebøger ved Weeke s. BOS øv. optræder som
”Thorkul”, ligger deri måske tillige en art tiljævning, der i den reichenauske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1911/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free