Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Pedersen: Dansk og urn. akc.
”europeiske” akcentuering, end tilfældet var med akc. 2 på
den tid. Senere fortsætter Kock (s. 160): ”Då, såsom nyss
nämndt, Storms bevis för ”Stödtonens” sena uppkomst i dan-
skan icke torde vara till fyllest görande, kan man lika väl
antaga att denna gått förlorad i svensk-norskan, som att
omvändt den motsvarande akuten försvunnit i danskan.”
Med hensyn til dette spørgsmål stillede K arl V erner
sig i sin recension l) av Sv. Akc. I på Storms side, dog kun
hvad realiteten vedrører, ikke i motiveringen derav. Det
må nemlig fremhæves, at Verner efter at have refereret
Storms ræsonnement og Kocks imødegåelse herav, ikke gjorde
noget forsøg på at opretholde Storms fejlslutning (hvis mangel
på beviskraft altså allerede derved var indrømmet), men deri-
mod søgte at fremføre nye grunde for stødets sekundære
oprindelse. Disse var følgende: Av opgivelser i Jens Høys-
gaards danske grammatik (1747) fremgår, at forfatteren ikke
havde stød i ord som højst, folk (o: ord, hvor der efter den
stemte kons. fulgte en ustemt). Da Verner ikke var op-
mærksom på det Høysgaardske sprogs karakter av jysk dia-
lekt, kom han ind på den uheldige tanke, at man ved hjælp
av Høysgaard kunde forfølge stødets successive udbredelse i
sproget i det mellemliggende hundredår; i løbet av dette
skulde da rigssprogets stød i ord av den nys nævnte type
være udviklet. — Imidlertid viste Kock i Ark. III (Histo-
riska anmärkningar om dansk akcentuering), at dette ikke
var rigtigt, og denne påvisning blev ingensinde modsagt en-
ten av Verner eller andre. Hvad den jyske stødmangel i
de nævnte tilfælde vedrører, forklarede Kock den ved at
forudsætte ”att y, l etc. i dylik ställning icke voro ”sångbara”
utan tvärtom saknade stämton, hvarför de icke voro emot-
tagliga för stötton” (Sv. Akc. II, 435).
For det andet fremførte Verner, at Høysgaard angav
*) I Anzeiger für deutsches Altertum VII, 1—13 (1882), optrykt i
mindeskriftet Karl Verner ss. 84—104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
