Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Pedersen: Dansk og urn. akc.
har gjort nogetsomhelst forsøg på at opklare dette for hans
teori aldeles fundamentale spørgsmål. Særlig for en fonetiker
ex professo måtte det synes nærliggende at behandle det spørgs-
mål, om der i nutidens sprog er noget, der tyder på lang
likvida eller nasal foran anden konsonant; at dette efter hans
mening ikke er tilfældet, siges ikke udtrykkelig, men kan kun
ses av de eksempler, der av andre grunde gives med lydskrift
(såsom døm1
tø, hæntø). Men nu den historiske side av sagen:
skulde der virkelig i dansk (henholdsvis østdansk) for nogle
hundredår siden være indtrådt forlængelse av l i haVm, mæVk,
lijceVp, av r i ar’m, av m i dam’p, av n i karít, av n i bænk?
Det turde være unødvendigt nærmere at udvikle, at en sådan
antagelse ikke blot ikke finder nogen positiv støtte i sprog-
historiske kendsgerninger, men tilmed er i strid med alt, hvad
vi ved om konsonantforbindelsers udvikling i dansk. Efter Jes-
persen skulde vi altså i alle disse tilfælde antage en umotiveret
overgang fra kort til lang og tilbage til kort konsonant.
2) Yi kommer derefter til den for alle dialekterne fæl-
les mangel på stød i opr. korte ord med stemt udlyd, hvor
vokalen har holdt sig kort, såsom ven, et føl, et hul; deri-
mod findes stødet i den bestemte form: vevCnen^føClet o. s. v.
I henhold til den nysnævnte forlængelsesteori finder Jesper-
sen årsagen til stødmangelen i ordenes korthed; når stødet
alligevel indtræder ved artiklens suffigering, forklares dette
ved, at den opr. korte konsonant har været forlænget — vel
at mærke: har været, ti nu er den kort (se lydskrifteksemp-
lerne hos Jespersen s. 227). Om denne forlængelse er at
sige det samme, som ovenfor blev sagt om den antagne for-
længelse av konsonant foran anden konsonant: at den savner
enhver positiv støtte i sprogets historie, og Jespersen har
ikke gjort noget forsøg på at tilvejebringe en sådan. Hvad
der ses ved en betragtning av sproget, som det nu forelig-
ger, er jo blot dette, at f. eks. i ordet føl er både ø og l
korte lige så vel som i føllet; i sidste tilfælde betegner det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
