Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pedersen: Dansk og urn. akc. 27
komposition taber dette (<
busman7
d). Da han imidlertid selv
erkender, at der ikke herpå tør bygges noget sikkert til gunst
for teorien, skal jeg lade det ligge.
2) Større vægt lægges på tilfælde, hvor ord, der som
simplicia har stød (stan’g), i andet led av komposita behol-
der dette (vognstang’). ”Dette vilde næppe ha været tilfæl-
det, livis stød fra først af havde været kendemærket på akc.
nr. 1, idet ordene jo som helhed får akc. nr. 2 (jf. norsk og
svensk), og der vilde da ikke ses nogen grund til snarere
at beholde stød i andet led end i förste” (s. 228). Her er
med hensyn til slutningens udgangspunkt — moderne akc. 2
i sammensætninger — at gøre opmærksom på, at dette for-
hold er uoprindeligt, idet akc. 2 i stor udstrækning ved ana-
logi har fortrængt den oprindelig i disse komposita lydlov-
lige akc. 1; herom er det nok at henvise til Kock Acc. §§
307- 09, 313 samt med hensyn til stød i 2det led av kom-
posita, § 376. Herefter bortfalder tillige Jespersens indsigelse
(s. 228 note 1) mod Kock Sv. Ldm. XIII. 11, s. 31 IF.
3) Endvidere nævner Jespersen, at ord med akc. 2 kan
antage stød, når de indgår som 2det led i komposition (så-
som: ganger—gengan’ger, fortis på 1ste stavelse); se Kock
Acc. §§ 367—70. At stødet i disse tilfælde ikke, som Jes-
persen (s. 229) mener, beror på musikalsk højtone, men sim-
pelthen hidrører fra, at fortis tidligere har hvilet på kom-
positionens andet led, godtgøres av Kock i Acc. §§ 402-04;
i sidstnævnte paragraf findes (s. 189 note) speciel imøde-
gåelse av Jespersens mening.
4) Fremdeles får ord, der ellers har akc. 2, ofte stød,
når de udtales sammen med et foregående ubetonet ord
(samme— det sam’me) og altid, når ubetonede forstavelser
træder til (synge—besyn’gé). Imidlertid er akc. 1 i disse
tilfælde jo ikke indskrænket til dansk, men findes, hvad Jes-
persen selv nævner, også i svensk. Når Jespersen nu me-
ner, at dette ligeledes forklares ved portamentoteorien og der-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
