- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoåttonde Bandet. Ny följd. Tjugofjärde Bandet. 1912 /
32

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32 Pedersen: Dansk og urn, akc.
Kristensen det sandsynligt, ”at disse også, sammen med an-
dre ord med akc. 2, har fået cirkumflex. Men i så fald er
stødet ved analogi bleven overført til at gælde næsten alle
tilfælde, idet også former som forskrækkelse, der sikkert har
opr. akc. 1, har fået stød lige som nsammensatte ord af
samme form (som hakkelsef (s. 50). Med hensyn til ord
som forskrækkelse mener han altså, at den opr. akc. 1 her
— som så ofte ellers — ved analogi er fortrængt av akc. 2,
som så, da cirkumfleksen tilkom akc. 2 i et flertal av til-
fælde, analogisk har antaget denne, og av cirkumfleksen frem-
gik stødet. Hvis man imidlertid går ind på den betragt-
ning, som jeg ovenfor har fremsat, vil man ikke få brug
for analogi av nogen art til forklaring av stødet i disse til-
fælde. Det bliver da at forklare som opstået lydlovlig og
uavhængig av akcentueringen på grund av den opr. lange
tenuis, hvorom der nærmere vil blive talt nedenfor. Yi får
således kun at gøre med de derefter resterende tilfælde (hvis
beskaffenhed jeg før angav), i anledning av hvilke Marius
Kristensen ikke siger noget bestemt om, hvorvidt stødet her
skyldes lydlov eller analogi (”at disse også . . . . har fået
cirkumflex”). At antage analogi her er næppe muligt; ti
før de ubetonede endelsers bortfald eksisterede cirkumfleksen
jo efter forudsætningen ikke, og efter bortfaldet manglede
grundlaget for en analogi, idet de ord, hvorfra analogien
skulde udgå, da var enstavelses og de, som skulde påvirkes
derav, tostavelses. Man synes da at være henvist til som
eneste mulighed at antage udbredelse av cirkumfleksen ad
lydlovlig vej; men denne udvej forekommer mig betænkelig,
da det jo netop var endelsernes bortfald, som avgav hoved-
grunden til at opstille cirkumfleksen, og det sikkert vil være
meget vanskeligt at motivere denne som lydlovlig udenfor
det nævnte område.
2) Lad os imidlertid et øjeblik tænke os, at alle de un-
der det foregående punkt nævnte vanskeligheder var løste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1912/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free